Fra tanke til krop

Har du svært ved at mærke din krop?

Er du ofte anspændt i kroppen?

Har du ubehagelige kropsreaktioner, du ikke forstår?

Kom ned i kroppen

De fleste af os lever et liv i tankerne. Vi lægger ikke mærke til signalerne fra vores krop. I tankerne har vi opmærksomheden på fortiden og fremtiden. Sådan fungerer vores hjerne. Den er skabt til, at vi kun behøver være opmærksomme i nuet, når vi skal lære noget nyt. Så mærker vi kun kroppen, når vi har sex, træner eller har smerter.

Kender du det?

Måske kender du også til nogle af de problemer, der kan opstå, når du ikke mærker – eller misforstår – signalerne fra kroppen? Det kan fx være stress, angst, depression eller afhængighed.

Du kan lære, hvordan du hele tiden har en del af din opmærksomhed på kroppen og bruger kroppen som rådgiver til et liv med større nærvær og livfuldhed.

Når vi bliver født, mærker og reagerer vi på de impulser, der opstår i kroppen. Men i løbet af vores liv lukker de fleste af for kroppens signaler. Når vi som børn får at vide, at vi skal sidde stille på stolen, lærer vi at lukke af for tilskyndelsen til at bevæge os. Når vi får at vide, at vi ikke må græde, begynder vi at lukke af for vores følelser.

Det betyder, at vi ophober uforløste følelser og kropsreaktioner.

Hver gang, vi bliver forskrækkede eller bange, reagerer kroppen automatisk med at spænde op i musklerne for at gøre os klar til at kæmpe eller flygte.

Vi har mekanismer i kroppen, der naturligt hjælper os med at komme af med disse spændinger ved at ryste umiddelbart efter sådan en oplevelse, men den mekanisme har vi typisk også lært at lukke af for.

Du kan lære at mærke og bruge kroppens signaler hensigtsmæssigt. Når du får åbnet adgangen til at mærke krop og følelser, kommer du som regel også i kontakt med dine tidligere erfaringer med følelser og kropsreaktioner. Det kan være både gode og ubehagelige erfaringer.

Gennem nænsomme øvelser kan du få forløst gamle – og måske ukendte – traumer, der har sat sig som spændinger og affaldsstoffer i kroppen. Det kan være utroligt forløsende og samtidigt gøre det lettere at ”være med” ubehagelige følelser og kropsreaktioner, når de dukker op.

Jeg bruger metoder og teknikker fra kropspsykoterapien, der bygger på et solidt fagligt fundament med elementer fra yoga, kropsterapi, åndedrætsterapi, bioenergetik og mindfulness.

Vil du blive bedre til at lytte til din krop og bruge signalerne fra den – og få mere accept og livfuldhed?

Så er du velkommen til at kontakte mig for at høre mere eller booke en tid.

Et “Fra tanke til krop”-forløb kan rumme elementer af:

  • Fokustræning
  • Mindfulness
  • Afspænding
  • Forløsning af følelser
  • Udstrækning
  • Åndedrætsøvelser
  • Bioenergetiske øvelser

Du kan bl.a. opnå

 

  • Ro i kroppen
  • Slippe spændinger og smerter
  • Færre bekymringer
  • Oplevelse af indre balance
  • Overskud i hverdagen
  • Bedre til at fokusere
  • Bedre søvn
  • Livfuldhed
  • Bruge kroppens signaler
  • Mere nærvær/bevidsthed

Vi går frem i små skridt, så du er tryg i hele processen, og du vil lære at lytte til kroppen, hvornår en øvelse en nok for nu. Med den læring vil du også blive bedre til at forstå signalerne fra kroppen, og så du kan stoppe op i tide, sige fra og passe på dig selv i din hverdag.

Sådan kan samtalerne foregå

I klinikken i Holbæk

Samtalerne foregår i klinikken i Holbæk på Smedelundsgade 22A, 1. th.

Online

Samtalerne foregår via din computer, tablet eller telefon - hvor det passer dig.

Walk and Talk

Samtalerne foregår, mens vi går en tur fx ved fjorden i Holbæk.

Samtalerne kan foregå fysisk i den hyggelige klinik i Holbæk eller online. Booker du en online samtale, vil du modtage en særskilt mail med et link til mødet.

Samtalerne kan også foregå, mens vi går en tur. Derved udnyttes den friske luft, bevægelsen og naturen i processen. Det kan være en mere behagelig og effektiv terapiform, hvis du fx har stress eller uro i kroppen.

Klientudtalelser

Marie har en unik evne til at skabe et trygt og åbent rum, hvor jeg har kunnet udforske mine tanker, følelser og mål uden frygt for at blive dømt. Hun stiller præcise, reflekterende spørgsmål, der har hjulpet mig med at få dybere indsigt i mig selv og de udfordringer, jeg står overfor.

Hendes tilgang er altid varm, autentisk og motiverende. Det har gjort, at jeg har kunne gøre store fremskridt og opleve personlig vækst.

Jeg kan på det varmeste anbefale Marie til alle, der ønsker at få støtte til at udvikle sig, vokse og opnå større klarhed i livet.

Kvinde, 25 år.

Jeg har fået en utrolig givende og varm støtte fra Marie til at komme videre efter min mand døde. Nu kan jeg igen være nærværende over for børnene, og jeg er blevet bedre til at passe på mig selv. Den vildeste oplevelse i forløbet var en øvelse, hvor min knugen i brystet forsvandt i løbet af en halv time. Først tænkte jeg, at det ikke kunne passe, men den er stadig ikke kommet tilbage. Jeg kan varmt anbefale at prøve det.

Kvinde, 49 år.

Jeg kan varmt anbefale Marie, som har været en kæmpe hjælp for mig!

På forholdsvis kort tid har jeg rykket mig mere, end jeg troede muligt. Marie formår at skabe et trygt og nærværende rum, hvor man føler sig set, mødt og forstået.

Hver session har givet mig nye indsigter, og jeg er altid gået derfra med følelsen af at være lettere og mere klar i hovedet. Mine omgivelser har mærket samme positive udvikling for hver gang.

Det har virkelig været en øjenåbner, og jeg er så taknemmelig for den udvikling, jeg har været igennem. Kan kun give mine varmeste anbefalinger!

Kvinde, 24 år