De to sætninger hører jeg ofte i klinikken.

Kender du til:

• At sige ja, når du har brug for at sige nej?
• At blive handlingslammet, når dine grænser overskrides?
• At havne i konflikter, når du ikke får dækket dine egne behov?

Jeg oplever, at mange, der kommer med disse udfordringer, har svært ved at mærke og udtrykke deres grænser og behov, og det fører ofte til stress, konflikter eller deciderede krænkelser.

At sige fra handler ikke bare om at finde ordene. Det handler om gamle erfaringer, automatiske reaktioner og indlærte mønstre, der sidder dybt i kroppen. Men det kan læres og ændres.

Her får du tre konkrete eksempler på, hvordan andre har lært at sige fra:

Case 1: Når kroppen siger nej, men munden tier (Emilie)

Emilie er til fest, da en bekendt bliver påtrængende. Hun forsøger at afvise ham, men ender med at stivne, mens han rører ved hende. Hun får ikke sagt fra. Bagefter føler hun skam og skyld.

I terapien opdager Emilie, at hendes reaktion ikke handler om svaghed, men om en kropslig overlevelsesstrategi. Som barn blev hun ofte fysisk overmandet af sin storebror og lærte, at det var sikrest at stivne og vente på, at det gik over. Kroppen husker.

Gennem terapiøvelser lærer Emilie at mærke sine kropszoner og reagere tidligt, når nogen kommer for tæt på. Hun får redskaber til at bruge sin krop og stemme – en strakt arm, et tydeligt “nej”, øjenkontakt. Hun træner at stå fast, selv når det føles svært. Det har givet hende styrken til at beskytte sig selv i dag – i stedet for at gentage fortidens mønstre.

Case 2: Når et “nej” skaber konflikter i parforholdet (Rune og Louise)

Rune og Louise havner ofte i misforståelser og konflikter. Han føler sig presset til sociale arrangementer, hun føler sig svigtet, når han siger fra og ikke vil med. Begge oplever, at den anden ikke respekterer og forstår.

Gennem samtaler bliver de opmærksomme på, hvor deres reaktioner stammer fra. Rune har brug for ro og alenetid for at lade op – han er vokset op i et stille hjem, hvor weekenderne var hellige. Louise kommer fra en stor familie med masser af samvær, og for hende er deltagelse lig med kærlighed.

I terapien arbejder Rune og Louise med at forstå dynamikken imellem sig. De bliver mere opmærksomme på både egne og den andens behov. De lærer at udtrykke sig tydeligt, uden at bebrejde – og at lytte, uden at tage det personligt. Rune kan nu sige: “Jeg har brug for ro”, og Louise kan høre det som et behov – ikke en afvisning. Omvendt forstår Rune bedre, hvornår det er vigtigt for Louise, at han deltager. Det skaber færre konflikter og mere nærhed.

Case 3: Når du altid siger ja – men glemmer dig selv (Annika)

Annika siger ja til alt. Hun hjælper sine kollegaer, springer frokosten over og dropper sin træning. Hun vil så gerne være hjælpsom – men føler sig udmattet og stresset.

I terapien begynder Annika at opdage, hvor hendes mønster stammer fra. Hun husker sin mors ord: “Tænker du kun på dig selv? Du skulle skamme dig!” Kroppen husker – og derfor siger hun automatisk ja, selv når hun har brug for at sige nej.

Skridt for skridt lærer Annika at stoppe op og mærke sine egne behov. Hun arbejder med at omformulere sin indre overbevisning fra: “Jeg skal være hjælpsom” til: “Jeg er hjælpsom, når jeg har overskud.” Hun øver sig i at sætte betingelser: “Jeg kan godt hjælpe – men først efter træning.”

Første gang hun siger nej, banker hjertet, og hun får dårlig samvittighed. Men bagefter mærker hun noget andet: lettelse og stolthed. Hun opdager, at det er muligt at tage sig selv alvorligt – og at det faktisk gør hende stærkere.

Du kan også lære at sætte grænser – i dit eget tempo

Måske genkender du noget fra de tre historier. Måske har du oplevet at stivne, overtilpasse dig eller ikke blive hørt. Og måske længes du efter at kunne sige fra – uden at føle skyld eller skam.

Det kan lade sig gøre. Gennem terapi kan du få indsigt i, hvor dine mønstre kommer fra – og redskaber til at gøre noget andet. Du kan lære at sige fra og sætte grænser på en måde, der føles tryg, tydelig og respektfuld.

Hvis du ønsker at arbejde dybere med dine personlige grænser og mønstre, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

Respektfulde hilsner fra Marie

Kontakt mig eller book en tid her

Had kan vendes udad mod andre og få os til at gøre forfærdelige ting. Det bliver udnyttet i mange sammenhænge, fx når magthavere opildner til had for at skade deres modstandere. Vi ser det i krige, i valgkampe, i sportsdueller osv. Mange kender til at hade deres eks, og det kan tage årevis at give slip på hadet.

Had kan også vendes indad. Selvhad kan nedbryde os, og få os til at gøre forfærdelige ting mod os selv. Hvis du har oplevet selvhad, ved du, hvor ødelæggende det kan føles. Men der er måder at bryde fri på.

For at forstå, hvorfor hadet opstår, må vi starte med at se på, hvad had egentlig er. I dette indlæg vil vi dykke ned i, hvad had er for en størrelse. Hvornår hader vi, hvem hader vi, hvilke egenskaber er vi født med, som skaber had – og hvad kan vi selv gøre for at give slip.

Hvad er had?

Had kan have mange forskellige udtryksformer. Voldtægtsmandens had mod kvinder. Voldsofferets had mod gerningsmanden. Det kollektive had, som folkemord kan være udtryk for. Selvhadet. Balancen mellem had og kærlighed til et menneske, vi er tæt knyttet til.

Der er ikke en præcis definition af had, men et fælles træk i alle definitioner er ønsket om at skade. Det kan være et middel til at nå et mål – eller et mål i sig selv.

Født til at hade

Vi er som mennesker født til at hade, hvis vi føler os ydmyget, straffet eller forrådt. Hvor let tilbøjelige vi er til at hade, kan være forstærket af vores erfaringer – især fra vores opvækst. Hvis vi bliver skældt ud eller straffet af vores forældre som børn, føler vi os forrådt, og vi kan komme til at hade vores forældre. Vi kan føle os splittet mellem kærlighed og had, når de voksne – vi er knyttet til og er helt afhængige af – også er dem, der skader os.

Hvis vi ikke bliver mødt og får mulighed for at udtrykke hadet, kan vi reagere på det ved at ønske at skade os selv eller andre. Og i nogle tilfælde fører vi ønsket ud i livet. Vi kan reagere på et undertrykt had gennem hele livet uden at være opmærksomme på sammenhængen.

Sammenhæng mellem had og vrede, foragt, afsky og væmmelse

Had kan ulme i årevis i modsætning til vrede, der typisk kan opstå pludseligt, forløses og gå hurtigt over igen. En anden forskel er, at had er rettet mod personen selv, mens vrede som regel er rettet mod personens handlinger. Bag hadet ligger ofte følelser af foragt, afsky eller væmmelse. Hvis vi bliver vrede på nogen, vi føler had til, så kan hadet forstærke vreden, så vi sætter handling bag ønsket om at skade andre.

Vrede og had er altså en farlig cocktail, der kan få os til at gøre de mest forfærdelige ting.

Had har en energi, der kan være svær at give slip på. Vejen ud af had kan være forbundet med en sorg over at skulle give slip på det. For hadet kan give en form for rus i lighed med kærligheden.

Had og kærlighed

Hadet kan – ligesom kærligheden – være en meget intens følelse, der typisk kan opstå, når der er noget betydningsfuldt på spil. Undersøgelser af hjernen har vist, at intense følelser af had og kærlighed udløser de samme reaktioner i hjernens nerve-kredsløb, og begge følelser kan tilskynde til ekstreme handlinger.

Men heldigvis er der en væsentlig forskel på, hvordan hjernen påvirkes: En stor del af hjernebarken – og dermed dømmekraften – bliver sat ud af kraft ved intens kærlighedsfølelse, mens kun en lille del af hjernebarken deaktiveres, når vi hader.

Vi har altså mulighed for at bruge vores fornuft og dømmekraft, selvom vi føler had og ønsker at skade andre. Og vi kan bedre være fornuftige, når vi hader meget, end når vi elsker meget.

Så selvom du har lyst til at smide ekskæresten og alle hendes ting ud foran en bus, hvis hun har været utro, så kan du vælge mere fornuftige handlinger.

Kollektivt had

Når vi indgår i en gruppe, er vi også født til at kunne hade ”de andre”. Fx dem fra naboskolen, ærkerivalerne i fodbold eller vores politiske modstandere. Hadet kan bruges til at skabe samhørighed i en gruppe. Når vi sammen hader ”de andre”, føler vi mere samhørighed med ”vores egne”. 

Samhørighed i den form kan skabe endnu mere had, fordi vi står sammen og ønsker at hævne eller straffe dem, der ydmyger eller gør nogen fra vores egen gruppe ondt. Og loyaliteten over for vores egen gruppe kan føre til, at er vi villige til at gøre andre ondt, uanset om vi ønsker det.

Det er skræmmende, destruktive egenskaber, vi som mennesker har med os fra vores urbiologi. I den inderste del af hjernen.

Heldigvis kan vi lære at modarbejde disse egenskaber.

Hvad kan jeg gøre?

Vi kan alle kan bidrage til at modvirke hadet både i os selv og i vores omgivelser.

Her er mine anbefalinger til at modvirke hadet

1. Anerkend, at det er naturligt at føle had – det er noget, vi alle er født til. Vores erfaringer fra opvæksten kan betyde, at vi føler mere eller mindre had, og det er afgørende for, hvem vi retter hadet mod.
2. Vær nysgerrig og undersøg, hvordan du har det med følelsen af had. Hvornår føler du had, og hvem retter den sig imod. Forstår du, hvad der ligger bag? Før en dagbog over, hvornår du føler had, og hvad der udløste det. Det kan hjælpe dig med at identificere mønstre.
3. Prøv at acceptere det had, du føler. Det må gerne være der. Det er bare ikke hensigtsmæssigt at handle på den følelse.
4. Hvis du føler selvhad eller har svært ved at slippe følelsen af had, kan det hjælpe at tale med nogen om det. Er det ikke tilstrækkeligt, kan du få hjælp gennem terapi.
5. Læg mærke til, hvordan du bliver påvirket af hadefulde udsagn og tilskyndelser, når du er i grupper, der er betydningsfulde for dig. Overtager du hadet fra andre i din gruppe – som langt de fleste mennesker ville gøre – så du ønsker at skade andre? Og kan du bringe fornuften i spil og undlade at handle på det had, der måtte opstå?
6. Du kan vælge selv. Måske er det rigtig svært i starten, men du kan lære det ved at blive opmærksom og træne det. I den forbindelse kan du have brug for en træner/coach til at få de rette værktøjer og relevant støtte undervejs.

Ved at forstå hadets natur kan vi begynde at bryde dens greb og vælge accepten i stedet for. Det vil skabe grobund for, at kærligheden kan vokse mere end hadet, og vi kan skabe bedre livskvalitet for os selv og vores omgivelser.

Er du nysgerrig på at forstå dig selv og dine handlemønstre – og hvordan du eventuelt kan ændre dem? Så kan jeg anbefale et forløb i personlig udvikling og emotionel intelligens.

Har du spørgsmål, kommentarer eller er du interesseret i et forløb, så kontakt mig på tlf. 42 43 10 40, kontakt@acceptful.dk eller book en tid til en gratis indledende samtale.