I klinikken ser jeg flere og flere klienter, som får større bekymringer og angst, fordi de misforstår eller har fået fejlinformationer fra deres chatbot. Andre har svært ved at slippe telefonen, som er blevet deres nærmeste fortrolige.

Jeg har derfor samlet nogle konkrete tips til, hvordan du kan bruge din chatbot, og hvad du skal være opmærksom på for at passe på dig selv.

En chatbot er altid tilgængelig. Den dømmer ikke. Den kan hjælpe med at sætte ord på det, der fylder, og give forslag til øvelser, refleksioner eller måder at skabe overblik på.

Det kan i sig selv være en lettelse at få tankerne ud af hovedet, og det kan føles lidt mindre overvældende, når tankerne bliver til ord.

En chatbot kan være et hjælpsomt redskab, hvis du ved, hvordan den fungerer og påvirker dig.

Men den kan også være skadelig for dig, hvis du har det rigtigt svært. Når du er overvældet af følelser eller tanker, fungerer din rationelle del af hjernen ikke som normalt, og derfor opdager du ikke altid, hvordan samtalen med chatbotten påvirker dig.

Derfor er det vigtigt, at du også taler med et menneske, du har tillid til, når du har det svært.

Brug gerne en chatbot til:

• at sortere i det, du tænker
• at få hjælp til at finde ord for det, du oplever, føler og mærker
• at finde generel information om fx stress, angst, sorg eller svære følelser
• inspiration til, hvem du kan opsøge for at få hjælp

Undgå at bruge en chatbot til:

• at taste symptomer ind for at få en diagnose
• rådgivning om medicin, sygdom eller behandling
• at dele private eller fortrolige oplysninger
• i stedet for en ven, læge eller terapeut

Vær opmærksom på disse 4 ting, når du bruger en chatbot:

1. Et menneske opfatter mere og andet end en chatbot

Når du taler med et andet menneske, sker der meget mere end udveksling af ord.

Et roligt menneske kan hjælpe dit nervesystem med at falde til ro. Din ven, familie eller terapeut kan høre tøven i din stemme. Se tårer i dine øjne. Mærke, når du bliver stille, forvirret, irriteret eller urolig.

Det kan en chatbot ikke. Den kan kun reagere på det, du skriver. Den kan ikke opfange dit kropssprog, høre dit tonefald eller fornemme dig. Den kan typisk heller ikke opdage, når problemet i virkeligheden handler om noget andet end det, du først fortæller.

2. En chatbot kan give dig for meget ret

En af de største udfordringer ved chatbots er, at de ofte er designet til at være bekræftende. Det kan føles trygt og rart – især når du savner forståelse.

Men det kan også blive problematisk.

Den kan komme til at bekræfte tanker, der burde undersøges nærmere. Den kan give næring til bekymringer eller forestillinger, som allerede fylder for meget. Det gælder især, hvis du kæmper med angst, mani, depression eller selvkritiske tanker.

Når vi er pressede, er det ikke altid let at skelne mellem tanker, følelser og virkelighed. Derfor er det risikabelt at bruge en chatbot som støtte, hvis du har det meget svært.

3. En chatbot kan lyde sikker – også når den tager fejl

En chatbot kan skrive på en måde, der virker rolig, klog og overbevisende.

Men den kan også tage fejl.

Den kan misforstå dig, finde på informationer, gætte eller give råd, der ikke passer til din situation. Den vil hellere svare noget end ikke at svare, uanset om det er ”rigtigt”. Det er særligt vigtigt at huske, hvis du spørger om symptomer, diagnoser, medicin eller behandling.

En chatbot kender ikke din historie. Den ved ikke, hvad du tidligere har oplevet, hvilken hjælp du har fået, hvordan dit nervesystem reagerer, eller hvad der ligger bag dine symptomer.

Brug derfor ikke en chatbot til at vurdere, om du har en psykisk sygdom. Brug den ikke som erstatning for en læge, psykolog, psykoterapeut eller anden fagperson. Og hvis du bruger den til at søge information, så tjek de kilder, den har brugt – er det nogle, du har tillid til?

4. Vær opmærksom på, om den bliver din eneste fortrolige

Det kan føles trygt at tale med en chatbot, fordi den altid svarer med det samme.

Og netop derfor kan den også blive svær at slippe.

Hvis du opdager, at du bruger chatbotten mere og mere, isolerer dig fra andre, søger bekræftelse eller får sværere ved at tale med mennesker omkring dig, er det et vigtigt signal.

Så er den ikke længere bare et redskab.
Måske er det blevet en måde at undgå kontakt med andre, hvor du risikerer at føle dig forkert, svag eller sårbar.

Hvis din chatbot hjælper dig med at få ro, sætte ord på noget svært og tage kontakt til et andet menneske, kan den være nyttig.

Hvis den får dig til at trække dig, gruble mere eller tro på dine værste tanker, er det tid til at stoppe op.

Tal med et menneske

Når du deler noget svært med et menneske, du er tryg ved, kan du få mere end svar. Du kan få nærhed, øjenkontakt, modspil, omsorg og et andet perspektiv. Det er ikke sikkert, at andre har løsningen på dine problemer. Og måske forstår de dig heller ikke, som du ville ønske.

Men et menneske kan lytte, stille opfølgende spørgsmål og hjælpe dig med at forstå det, der ligger bag dine tanker og følelser. Støtte dig til at få den hjælp, du måske har brug for. 

Hvis du overvejer, om du har brug for professionel støtte i et trygt rum til at håndtere det, der er svært lige nu, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale. 

Pas på dig selv.

Marie

Søger du mere viden om emnet, kan jeg fx anbefale:

Psykiatrifondens tema: “Chatbots som skyggeterapeuter”

Had kan vendes udad mod andre og få os til at gøre forfærdelige ting. Det bliver udnyttet i mange sammenhænge, fx når magthavere opildner til had for at skade deres modstandere. Vi ser det i krige, i valgkampe, i sportsdueller osv. Mange kender til at hade deres eks, og det kan tage årevis at give slip på hadet.

Had kan også vendes indad. Selvhad kan nedbryde os, og få os til at gøre forfærdelige ting mod os selv. Hvis du har oplevet selvhad, ved du, hvor ødelæggende det kan føles. Men der er måder at bryde fri på.

For at forstå, hvorfor hadet opstår, må vi starte med at se på, hvad had egentlig er. I dette indlæg vil vi dykke ned i, hvad had er for en størrelse. Hvornår hader vi, hvem hader vi, hvilke egenskaber er vi født med, som skaber had – og hvad kan vi selv gøre for at give slip.

Hvad er had?

Had kan have mange forskellige udtryksformer. Voldtægtsmandens had mod kvinder. Voldsofferets had mod gerningsmanden. Det kollektive had, som folkemord kan være udtryk for. Selvhadet. Balancen mellem had og kærlighed til et menneske, vi er tæt knyttet til.

Der er ikke en præcis definition af had, men et fælles træk i alle definitioner er ønsket om at skade. Det kan være et middel til at nå et mål – eller et mål i sig selv.

Født til at hade

Vi er som mennesker født til at hade, hvis vi føler os ydmyget, straffet eller forrådt. Hvor let tilbøjelige vi er til at hade, kan være forstærket af vores erfaringer – især fra vores opvækst. Hvis vi bliver skældt ud eller straffet af vores forældre som børn, føler vi os forrådt, og vi kan komme til at hade vores forældre. Vi kan føle os splittet mellem kærlighed og had, når de voksne – vi er knyttet til og er helt afhængige af – også er dem, der skader os.

Hvis vi ikke bliver mødt og får mulighed for at udtrykke hadet, kan vi reagere på det ved at ønske at skade os selv eller andre. Og i nogle tilfælde fører vi ønsket ud i livet. Vi kan reagere på et undertrykt had gennem hele livet uden at være opmærksomme på sammenhængen.

Sammenhæng mellem had og vrede, foragt, afsky og væmmelse

Had kan ulme i årevis i modsætning til vrede, der typisk kan opstå pludseligt, forløses og gå hurtigt over igen. En anden forskel er, at had er rettet mod personen selv, mens vrede som regel er rettet mod personens handlinger. Bag hadet ligger ofte følelser af foragt, afsky eller væmmelse. Hvis vi bliver vrede på nogen, vi føler had til, så kan hadet forstærke vreden, så vi sætter handling bag ønsket om at skade andre.

Vrede og had er altså en farlig cocktail, der kan få os til at gøre de mest forfærdelige ting.

Had har en energi, der kan være svær at give slip på. Vejen ud af had kan være forbundet med en sorg over at skulle give slip på det. For hadet kan give en form for rus i lighed med kærligheden.

Had og kærlighed

Hadet kan – ligesom kærligheden – være en meget intens følelse, der typisk kan opstå, når der er noget betydningsfuldt på spil. Undersøgelser af hjernen har vist, at intense følelser af had og kærlighed udløser de samme reaktioner i hjernens nerve-kredsløb, og begge følelser kan tilskynde til ekstreme handlinger.

Men heldigvis er der en væsentlig forskel på, hvordan hjernen påvirkes: En stor del af hjernebarken – og dermed dømmekraften – bliver sat ud af kraft ved intens kærlighedsfølelse, mens kun en lille del af hjernebarken deaktiveres, når vi hader.

Vi har altså mulighed for at bruge vores fornuft og dømmekraft, selvom vi føler had og ønsker at skade andre. Og vi kan bedre være fornuftige, når vi hader meget, end når vi elsker meget.

Så selvom du har lyst til at smide ekskæresten og alle hendes ting ud foran en bus, hvis hun har været utro, så kan du vælge mere fornuftige handlinger.

Kollektivt had

Når vi indgår i en gruppe, er vi også født til at kunne hade ”de andre”. Fx dem fra naboskolen, ærkerivalerne i fodbold eller vores politiske modstandere. Hadet kan bruges til at skabe samhørighed i en gruppe. Når vi sammen hader ”de andre”, føler vi mere samhørighed med ”vores egne”. 

Samhørighed i den form kan skabe endnu mere had, fordi vi står sammen og ønsker at hævne eller straffe dem, der ydmyger eller gør nogen fra vores egen gruppe ondt. Og loyaliteten over for vores egen gruppe kan føre til, at er vi villige til at gøre andre ondt, uanset om vi ønsker det.

Det er skræmmende, destruktive egenskaber, vi som mennesker har med os fra vores urbiologi. I den inderste del af hjernen.

Heldigvis kan vi lære at modarbejde disse egenskaber.

Hvad kan jeg gøre?

Vi kan alle kan bidrage til at modvirke hadet både i os selv og i vores omgivelser.

Her er mine anbefalinger til at modvirke hadet

1. Anerkend, at det er naturligt at føle had – det er noget, vi alle er født til. Vores erfaringer fra opvæksten kan betyde, at vi føler mere eller mindre had, og det er afgørende for, hvem vi retter hadet mod.
2. Vær nysgerrig og undersøg, hvordan du har det med følelsen af had. Hvornår føler du had, og hvem retter den sig imod. Forstår du, hvad der ligger bag? Før en dagbog over, hvornår du føler had, og hvad der udløste det. Det kan hjælpe dig med at identificere mønstre.
3. Prøv at acceptere det had, du føler. Det må gerne være der. Det er bare ikke hensigtsmæssigt at handle på den følelse.
4. Hvis du føler selvhad eller har svært ved at slippe følelsen af had, kan det hjælpe at tale med nogen om det. Er det ikke tilstrækkeligt, kan du få hjælp gennem terapi.
5. Læg mærke til, hvordan du bliver påvirket af hadefulde udsagn og tilskyndelser, når du er i grupper, der er betydningsfulde for dig. Overtager du hadet fra andre i din gruppe – som langt de fleste mennesker ville gøre – så du ønsker at skade andre? Og kan du bringe fornuften i spil og undlade at handle på det had, der måtte opstå?
6. Du kan vælge selv. Måske er det rigtig svært i starten, men du kan lære det ved at blive opmærksom og træne det. I den forbindelse kan du have brug for en træner/coach til at få de rette værktøjer og relevant støtte undervejs.

Ved at forstå hadets natur kan vi begynde at bryde dens greb og vælge accepten i stedet for. Det vil skabe grobund for, at kærligheden kan vokse mere end hadet, og vi kan skabe bedre livskvalitet for os selv og vores omgivelser.

Er du nysgerrig på at forstå dig selv og dine handlemønstre – og hvordan du eventuelt kan ændre dem? Så kan jeg anbefale et forløb i personlig udvikling og emotionel intelligens.

Har du spørgsmål, kommentarer eller er du interesseret i et forløb, så kontakt mig på tlf. 42 43 10 40, kontakt@acceptful.dk eller book en tid til en gratis indledende samtale.