I klinikken ser jeg flere og flere klienter, som får større bekymringer og angst, fordi de misforstår eller har fået fejlinformationer fra deres chatbot. Andre har svært ved at slippe telefonen, som er blevet deres nærmeste fortrolige.

Jeg har derfor samlet nogle konkrete tips til, hvordan du kan bruge din chatbot, og hvad du skal være opmærksom på for at passe på dig selv.

En chatbot er altid tilgængelig. Den dømmer ikke. Den kan hjælpe med at sætte ord på det, der fylder, og give forslag til øvelser, refleksioner eller måder at skabe overblik på.

Det kan i sig selv være en lettelse at få tankerne ud af hovedet, og det kan føles lidt mindre overvældende, når tankerne bliver til ord.

En chatbot kan være et hjælpsomt redskab, hvis du ved, hvordan den fungerer og påvirker dig.

Men den kan også være skadelig for dig, hvis du har det rigtigt svært. Når du er overvældet af følelser eller tanker, fungerer din rationelle del af hjernen ikke som normalt, og derfor opdager du ikke altid, hvordan samtalen med chatbotten påvirker dig.

Derfor er det vigtigt, at du også taler med et menneske, du har tillid til, når du har det svært.

Brug gerne en chatbot til:

• at sortere i det, du tænker
• at få hjælp til at finde ord for det, du oplever, føler og mærker
• at finde generel information om fx stress, angst, sorg eller svære følelser
• inspiration til, hvem du kan opsøge for at få hjælp

Undgå at bruge en chatbot til:

• at taste symptomer ind for at få en diagnose
• rådgivning om medicin, sygdom eller behandling
• at dele private eller fortrolige oplysninger
• i stedet for en ven, læge eller terapeut

Vær opmærksom på disse 4 ting, når du bruger en chatbot:

1. Et menneske opfatter mere og andet end en chatbot

Når du taler med et andet menneske, sker der meget mere end udveksling af ord.

Et roligt menneske kan hjælpe dit nervesystem med at falde til ro. Din ven, familie eller terapeut kan høre tøven i din stemme. Se tårer i dine øjne. Mærke, når du bliver stille, forvirret, irriteret eller urolig.

Det kan en chatbot ikke. Den kan kun reagere på det, du skriver. Den kan ikke opfange dit kropssprog, høre dit tonefald eller fornemme dig. Den kan typisk heller ikke opdage, når problemet i virkeligheden handler om noget andet end det, du først fortæller.

2. En chatbot kan give dig for meget ret

En af de største udfordringer ved chatbots er, at de ofte er designet til at være bekræftende. Det kan føles trygt og rart – især når du savner forståelse.

Men det kan også blive problematisk.

Den kan komme til at bekræfte tanker, der burde undersøges nærmere. Den kan give næring til bekymringer eller forestillinger, som allerede fylder for meget. Det gælder især, hvis du kæmper med angst, mani, depression eller selvkritiske tanker.

Når vi er pressede, er det ikke altid let at skelne mellem tanker, følelser og virkelighed. Derfor er det risikabelt at bruge en chatbot som støtte, hvis du har det meget svært.

3. En chatbot kan lyde sikker – også når den tager fejl

En chatbot kan skrive på en måde, der virker rolig, klog og overbevisende.

Men den kan også tage fejl.

Den kan misforstå dig, finde på informationer, gætte eller give råd, der ikke passer til din situation. Den vil hellere svare noget end ikke at svare, uanset om det er ”rigtigt”. Det er særligt vigtigt at huske, hvis du spørger om symptomer, diagnoser, medicin eller behandling.

En chatbot kender ikke din historie. Den ved ikke, hvad du tidligere har oplevet, hvilken hjælp du har fået, hvordan dit nervesystem reagerer, eller hvad der ligger bag dine symptomer.

Brug derfor ikke en chatbot til at vurdere, om du har en psykisk sygdom. Brug den ikke som erstatning for en læge, psykolog, psykoterapeut eller anden fagperson. Og hvis du bruger den til at søge information, så tjek de kilder, den har brugt – er det nogle, du har tillid til?

4. Vær opmærksom på, om den bliver din eneste fortrolige

Det kan føles trygt at tale med en chatbot, fordi den altid svarer med det samme.

Og netop derfor kan den også blive svær at slippe.

Hvis du opdager, at du bruger chatbotten mere og mere, isolerer dig fra andre, søger bekræftelse eller får sværere ved at tale med mennesker omkring dig, er det et vigtigt signal.

Så er den ikke længere bare et redskab.
Måske er det blevet en måde at undgå kontakt med andre, hvor du risikerer at føle dig forkert, svag eller sårbar.

Hvis din chatbot hjælper dig med at få ro, sætte ord på noget svært og tage kontakt til et andet menneske, kan den være nyttig.

Hvis den får dig til at trække dig, gruble mere eller tro på dine værste tanker, er det tid til at stoppe op.

Tal med et menneske

Når du deler noget svært med et menneske, du er tryg ved, kan du få mere end svar. Du kan få nærhed, øjenkontakt, modspil, omsorg og et andet perspektiv. Det er ikke sikkert, at andre har løsningen på dine problemer. Og måske forstår de dig heller ikke, som du ville ønske.

Men et menneske kan lytte, stille opfølgende spørgsmål og hjælpe dig med at forstå det, der ligger bag dine tanker og følelser. Støtte dig til at få den hjælp, du måske har brug for. 

Hvis du overvejer, om du har brug for professionel støtte i et trygt rum til at håndtere det, der er svært lige nu, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale. 

Pas på dig selv.

Marie

Søger du mere viden om emnet, kan jeg fx anbefale:

Psykiatrifondens tema: “Chatbots som skyggeterapeuter”

Et godt og varigt parforhold handler sjældent om at være heldig med at finde den rette partner. Det opstår, når I begge tør se det svære i øjnene sammen. Når I lytter til hinanden uden at dømme og prøver at forstå uden at finde den skyldige – eller hvem, der har ret. Når det lykkes, vil I forstå hinanden bedre, og konflikter vil forvandles til vigtige samtaler, der bringer jer tættere på hinanden.

Alle par lander i reaktionsmønstre. Nogle af dem er opbyggende, mens andre er ødelæggende for forholdet. Det kan være svært at opdage og ændre disse mønstre, fordi de som regel sker helt automatisk, uden vi er bevidste om det.

Her er 8 konkrete trin til, hvordan I selv kan begynde at bryde de dårlige mønstre og styrke jeres relation:

1. Opdag hvornår I går skævt af hinanden

Før I kan ændre noget, må I blive opmærksomme på, hvornår ”filmen knækker”. Hvad sker der helt konkret? Prøv med nysgerrighed at hjælpe hinanden med at opdage de første tegn. Hvad blev der sagt og gjort? Hvad skete der inde i dig? Opstod der usikkerhed, irritation, utryghed eller andet?

2. Tal ud fra dig selv

Sæt ord på din egen oplevelse i stedet for at tolke på din partners intentioner. Tro ikke, at du ved, hvad der skete i din partner. Lad din partner tale ud og lyt med opmærksomhed og nysgerrighed. Måske er det svært at sætte ord på. Så husk på, at selv få ord kan skabe forståelse og gøre en kæmpe forskel, når de er ærlige.

3. Anerkend din partners version

I er forskellige og oplever verden forskelligt. Det er ikke sikkert, at du er enig i det, din partner siger eller har oplevet, men måske kan du bedre forstå reaktionen, når du lytter åbent. Det er befriende, når I begge kan anerkende, at I ser situationen med hver jeres øjne – og at det giver helt forskellige reaktioner inde i jer hver især.

4. Gør mønsteret til den fælles ”fjende”

Prøv at se på jeres uhensigtsmæssige mønster som en 3. part. Ingen af jer er skyld i situationen. Problemet er den dynamik, der opstår, når I som to forskellige personer med forskellige baggrunde kommunikerer. Og det kan være en stor lettelse at se den som en 3. part, I kan samarbejde om at ændre, frem for at ændre på hinanden. Find gerne et navn til jeres mønster, hvis det giver mening for jer.

5. Lav konkrete aftaler

Et trygt parforhold bygger på et jævnbyrdigt samarbejde, hvor I har tillid til hinanden. Lav aftaler, som I begge kan nikke ja til. Det kan fx være ”vi afsætter 10 minutter hver aften på at tale sammen uden skærme” eller ”du står for vasketøj, og jeg støvsuger”. Måske kan konkrete aftaler gøre det lettere at bryde jeres ”mønster”.

En aftale er kun gyldig, hvis begge parter har sagt god for den – ellers er det blot et ønske fra den ene part, som ofte fører til skuffelse.

6. Arbejd sammen som et team

Tal om, hvornår I fungerer godt sammen. Om hvordan I ønsker jeres relation skal være, når den er bedst. Fortæl hinanden, hvad I hver især har brug for, og hvad I ønsker fra jeres partner. Når du falder i fælden og tænker, at din partner “burde vide, hvad jeg har brug for”. Så husk, at ingen er tankelæsere. Fortæl det – og støt hinanden i at skabe de forandringer, I ønsker.

7. Dyrk de små øjeblikke

Kærlighed er som en muskel – den skal trænes og plejes for at holde sig stærk. Læg mobilen til side, og tal om, hvad der binder jer sammen. Afsæt tid til oplevelser sammen – det kan være alt fra rejser til gåture i hverdagen eller praktiske opgaver, I er gode til at samarbejde om. De små øjeblikke i hverdagen med øjenkontakt, et langt kram eller et godt grin gør en kæmpe forskel for jeres samhørighed.

8. Fejr jeres succeser

Vanens magt er stor, og det kræver opmærksomhed og vedholdenhed at ændre kurs. Når I opdager, at I har afværget et skænderi, eller at I er lykkedes med at grine sammen efter en svær situation, så husk at italesætte det – eller på anden måde fejre det. Hvert lille skridt er en sejr for jeres livskvalitet.

Hvornår er det en god idé med parterapi?

Det er meget svært at bryde dybe mønstre på egen hånd, netop fordi vi er følelsesmæssigt involverede, og reaktionerne sker automatisk. Mange håndterer det ved at lægge låg på problemerne for at undgå at komme i de svære situationer og følelser.

Det kan fungere i en periode, men følelserne hober sig op, og det går ud over nærheden og livskvaliteten. Hvis I gerne vil hinanden, men ofte misforstår, sårer eller på andre måder går skævt af hinanden, kan parterapi være en livsforandrende proces, der kan styrke jeres relation.

I parterapi eller parudviklingssamtaler har I et fortroligt og trygt rum, hvor I vil få en dybere forståelse af både jer selv og jeres partner, og få konkrete redskaber til at bryde de skadelige mønstre, der slider på jeres forhold.

Som professionel parterapeut kan jeg hjælpe jer med at få øje på de blinde vinkler, som I ikke selv kan se, og jeg kan hjælpe jer med at opbygge nye mønstre, der kan få jeres forhold på rette spor.

Er I klar til at tage det næste skridt mod et stærkere parforhold?
Vil I høre mere om, hvordan jeg arbejder med parterapi og parudvikling, er I meget velkomne til at kontakte mig for en uforpligtende samtale. 

De to sætninger hører jeg ofte i klinikken.

Kender du til:

• At sige ja, når du har brug for at sige nej?
• At blive handlingslammet, når dine grænser overskrides?
• At havne i konflikter, når du ikke får dækket dine egne behov?

Jeg oplever, at mange, der kommer med disse udfordringer, har svært ved at mærke og udtrykke deres grænser og behov, og det fører ofte til stress, konflikter eller deciderede krænkelser.

At sige fra handler ikke bare om at finde ordene. Det handler om gamle erfaringer, automatiske reaktioner og indlærte mønstre, der sidder dybt i kroppen. Men det kan læres og ændres.

Her får du tre konkrete eksempler på, hvordan andre har lært at sige fra:

Case 1: Når kroppen siger nej, men munden tier (Emilie)

Emilie er til fest, da en bekendt bliver påtrængende. Hun forsøger at afvise ham, men ender med at stivne, mens han rører ved hende. Hun får ikke sagt fra. Bagefter føler hun skam og skyld.

I terapien opdager Emilie, at hendes reaktion ikke handler om svaghed, men om en kropslig overlevelsesstrategi. Som barn blev hun ofte fysisk overmandet af sin storebror og lærte, at det var sikrest at stivne og vente på, at det gik over. Kroppen husker.

Gennem terapiøvelser lærer Emilie at mærke sine kropszoner og reagere tidligt, når nogen kommer for tæt på. Hun får redskaber til at bruge sin krop og stemme – en strakt arm, et tydeligt “nej”, øjenkontakt. Hun træner at stå fast, selv når det føles svært. Det har givet hende styrken til at beskytte sig selv i dag – i stedet for at gentage fortidens mønstre.

Case 2: Når et “nej” skaber konflikter i parforholdet (Rune og Louise)

Rune og Louise havner ofte i misforståelser og konflikter. Han føler sig presset til sociale arrangementer, hun føler sig svigtet, når han siger fra og ikke vil med. Begge oplever, at den anden ikke respekterer og forstår.

Gennem samtaler bliver de opmærksomme på, hvor deres reaktioner stammer fra. Rune har brug for ro og alenetid for at lade op – han er vokset op i et stille hjem, hvor weekenderne var hellige. Louise kommer fra en stor familie med masser af samvær, og for hende er deltagelse lig med kærlighed.

I terapien arbejder Rune og Louise med at forstå dynamikken imellem sig. De bliver mere opmærksomme på både egne og den andens behov. De lærer at udtrykke sig tydeligt, uden at bebrejde – og at lytte, uden at tage det personligt. Rune kan nu sige: “Jeg har brug for ro”, og Louise kan høre det som et behov – ikke en afvisning. Omvendt forstår Rune bedre, hvornår det er vigtigt for Louise, at han deltager. Det skaber færre konflikter og mere nærhed.

Case 3: Når du altid siger ja – men glemmer dig selv (Annika)

Annika siger ja til alt. Hun hjælper sine kollegaer, springer frokosten over og dropper sin træning. Hun vil så gerne være hjælpsom – men føler sig udmattet og stresset.

I terapien begynder Annika at opdage, hvor hendes mønster stammer fra. Hun husker sin mors ord: “Tænker du kun på dig selv? Du skulle skamme dig!” Kroppen husker – og derfor siger hun automatisk ja, selv når hun har brug for at sige nej.

Skridt for skridt lærer Annika at stoppe op og mærke sine egne behov. Hun arbejder med at omformulere sin indre overbevisning fra: “Jeg skal være hjælpsom” til: “Jeg er hjælpsom, når jeg har overskud.” Hun øver sig i at sætte betingelser: “Jeg kan godt hjælpe – men først efter træning.”

Første gang hun siger nej, banker hjertet, og hun får dårlig samvittighed. Men bagefter mærker hun noget andet: lettelse og stolthed. Hun opdager, at det er muligt at tage sig selv alvorligt – og at det faktisk gør hende stærkere.

Du kan også lære at sætte grænser – i dit eget tempo

Måske genkender du noget fra de tre historier. Måske har du oplevet at stivne, overtilpasse dig eller ikke blive hørt. Og måske længes du efter at kunne sige fra – uden at føle skyld eller skam.

Det kan lade sig gøre. Gennem terapi kan du få indsigt i, hvor dine mønstre kommer fra – og redskaber til at gøre noget andet. Du kan lære at sige fra og sætte grænser på en måde, der føles tryg, tydelig og respektfuld.

Hvis du ønsker at arbejde dybere med dine personlige grænser og mønstre, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

Respektfulde hilsner fra Marie

Kontakt mig eller book en tid her

Her har jeg samlet 5 effektive metoder til, hvordan du kan tage styringen tilbage over tankerne. 

Tanker er ikke virkelighed  

Vi kan alle spekulere og bekymre os, når vi skal træffe svære valg eller oplever situationer, hvor vi eller vores nærmeste kan være i fare. Men vores hjerne kan ikke altid skelne og vurdere, hvornår en tanke er relevant, og hvornår vi skal give slip på den. Når de negative tanker fylder for meget, kan det føre til stress, angst og andre ubehagelige følelser og tilstande. 

For at tage styringen tilbage og bruge tankerne hensigtsmæssigt er det først og fremmest vigtigt at erkende:  

Du er ikke dine tanker. Du har tanker.  

Vi har alle sammen op til 70.000 tanker hver dag, og de kommer helt automatisk.   

Det kan fx være forestillinger, holdninger, overbevisninger eller fortolkninger af, hvad andre synes og gør. Hvis vi ikke er bevidste om, at det bare er tanker, kan vi komme til at tro på dem og forveksle dem med virkeligheden.  

Måske har du prøvet at tro, at du vidste, hvad der helt konkret skete i en bestemt situation, men hvis du spørger andre, der også var til stede, kan de have en helt anden opfattelse af samme hændelse. Vores tanker og oplevelser skabes ud fra vores egne erfaringer, sanser og følelser. Ved at skabe nye erfaringer og blive mere bevidste om vores tanker og følelser, kan vi derfor også ændre vores tanker og den måde, de påvirker os.

Øvelser og “hjælpetanker”  

Vil du være bedre til at håndtere tankerne, kan du prøve nogle af disse øvelser: 

1. Bliv opmærksom og giv slip 

For at kunne ændre den måde, du håndterer tankerne, er du nødt til at blive opmærksom på dem i de situationer, du gerne vil ændre. Når det lykkes, så prøv at se tanken lidt udefra og læg mærke til, hvordan den påvirker dine følelser og handlinger.  

Hvis den fx gør dig stresset eller handlingslammet, så husk på, at det blot er en tanke, som du selv kan vælge, hvordan du vil bruge. Hvis tanken skaber bekymring og uro, så forestil dig, at du lader den drive forbi som en sky — du behøver ikke gribe fat i den.  

Her er det vigtigt, at du lægger din indre kritiker til side, byder tanken velkommen og sender den venligt videre. Hvis du ikke accepterer, at den kommer forbi, og fx tænker, ”Ej, sådan vil jeg ikke tænke!” – så vil den helt sikkert dukke hurtigt op igen, som en bold, du prøver at holde under vandet.  

Er der tale om en vigtig tanke, der ikke behøver handles på lige nu, kan du altid aftale med dig selv, at du tænker på den senere. 

2. Udskyd en tanke 

Bliver tankerne ved med at vende tilbage og fylde, så du har svært ved at koncentrere dig om andet, kan du øve dig i at udskyde en tanke, når du bliver opmærksom på den. Du kan fx byde tanken velkommen, og venligt give den besked om, at du vil tænke på den mellem kl. 17.00-17.30.  

Kommer tanken igen i løbet af dagen, ved du, at du ikke skal tage dig af den nu. Ved at anerkende tanken og afsætte et afgrænset tidsrum til den, giver du dig selv ro, frigiver tid og mulighed for at fokusere på noget andet i mellemtiden. 

Samtidigt giver du hjernen en nødvendig pause fra den tanke, der fylder. I pauserne arbejder det ubevidste videre, og som regel er det i pauserne, at løsningerne opstår. Så måske finder du en løsning på det, du grubler over, netop når du giver slip ved at udskyde tanken. 

3. Afled dig selv – gør noget andet 

Er du indfanget i tankerne, kan det være svært eller umuligt at se det udefra og vurdere, om tanken er relevant at bruge tid på. Her kan det være en god idé at aflede dine tanker for at få en pause og få dem lidt på afstand.  

Når du kaster dig over noget andet, bliver der mindre plads til tankemylder. Det kan være alt fra at dyrke motion til at koncentrere dig om at hækle, løse en Sudoku, høre en Podcast eller se en film. Det handler om at få rettet opmærksomheden mod noget andet.

Har du ikke mulighed for at gøre noget andet – fx hvis du har svært ved at falde i søvn pga. tankerne – så kan det være en hjælp at rette opmærksomheden mod dine sanser. Fx hvad mærker jeg lige nu, og hvor mærker jeg det? Prøv at finde 10 steder på kroppen, hvor du mærker noget, og giv det din fulde opmærksomhed uden at forsøge at ændre det. Jeg plejer selv at falde i søvn, før jeg er nået til 10. Især vejrtrækningen kan give ro at fokusere på.

Prøv dig frem, hvad der kan aflede dine tanker i forskellige situationer. Tankerne og bekymringerne forsvinder ikke nødvendigvis. Men de træder i baggrunden for en stund, så du får en pause eller noget søvn – og bagefter kan du bedre vurdere, om tanken er relevant at bruge mere tid på.  

4. Vælg selv dine tanker 

Når du er blevet opmærksom på dine tanker, og hvordan de påvirker dig, kan du selv øve dig i at ændre de tanker, der ikke gavner dig – og forme tanker, der er er gode for dig.  

Et eksempel på en tanke som kan skabe ubehagelige følelser og grublerier kunne være:  

”Jeg bliver til grin, hvis jeg tager på date og bliver afvist”. Hvis du bliver opmærksom på sådan en tanke – og måske endda bliver bevidst om nogle erfaringer, som har medvirket til at skabe den – så kan du bevidst lave en ny tanke som: ”Hvis jeg tager på date, kan det være at jeg møder kærligheden, og hvis jeg ikke gør, så har jeg da øvet mig til næste gang”. 

Når du bliver opmærksom på tanker fra din indre kritiker eller tanker, der skaber unødige bekymringer, har du muligheden for at skabe nye tanker, der hjælper dig i den retning, du gerne vil.  

5. Tal med nogen 

Det kan være en kæmpe lettelse at dele dine tanker med andre.

Nogle gange er det svært at sætte ord på tankerne, men det kan være en lettelse i sig selv, når du prøver. Tankemylder har en tendens til at få problemer til at virke større, end de egentlig er. Men når du siger dem højt, bliver de ofte mindre, bare ved at blive formuleret.  

Nogle bekymringer kræver, at du handler i stedet for bare at gøre noget andet. Hvis du er i tvivl, eller har svært ved at komme ud af tankespindet, kan det være en stor hjælp at dele dem og måske få et andet perspektiv på det, der fylder.  

Har du ikke nogen at tale med, eller har du svært ved at fortælle om tankerne, kan det også være en hjælp at skrive tankerne ned eller sige dem højt for dig selv. Det kan sagtens forekomme usammenhængende og uforståeligt, men det kan være en lettelse at få dem skrevet ned, og det giver som regel en fornemmelse af, at tankerne kommer ud af hovedet.  

Støtte fra en professionel 

Der er mange forskellige værktøjer, du kan bruge til få indsigt og indflydelse på dine tankemønstre – og tage styringen tilbage i dit liv. Men det kan være ret svært at se sig selv udefra, at skelne mellem tanker og følelser og ikke mindst, hvordan de styrer os.  

Hvis du oplever tankemylder, angst, stress eller depression, kan det kan være nødvendigt at få hjælp fra fx en psykoterapeut til at blive bevidst om dine tankemønstre, med at sætte nye perspektiver på og med at finde de metoder, der fungerer for dig. 

Du kan komme langt og opleve mærkbare forbedringer på få uger med den rette støtte og værktøjskasse. 

Det tager tid at komme ned i fart, når vi har haft fuld fart på op til første feriedag. Vi kan blive helt rastløse, udmattede eller decideret syge, når vi får mulighed for at slappe af efter mange uger med fart på.

Lyder det bekendt for dig? Så er du bestemt ikke den eneste!

På baggrund af mine erfaringer både fra mit eget liv, fra mine kollegaer og klienter har jeg samlet nogle tips til, hvordan du kan begrænse stressen op til ferien, i ferien og efter ferien. Jeg håber, mine forslag kan give dig inspiration til, hvordan du kan få en ferie med både restitution, oplevelser og nærvær.

Før ferien

1. Lav en opgaveliste 2-4 uger før din ferie og del den op i tre kategorier: 1. Det, der skal nås. 2. Det, der bør nås. 3. Det, der kan vente til efter ferien. Lav en plan for, hvornår du løser opgaverne. Inddrag din leder, hvis du har brug for hjælp til at prioritere.
2. Hold sidste arbejdsdag midt i ugen, så overgangen fra arbejde til ferie bliver blidere.
3. Tag en hjemmearbejdsdag eller begræns mødeaktiviteten den sidste arbejdsdag, så du kan få ro på – og måske endda få ryddet op. Er det ikke muligt, så prøv evt. at booke ferie i din kalender og sætte autosvar på mailen en dag før, ferien begynder. Så kan du få have arbejdsro den sidste dag (sørg for accept fra din leder i denne lille manøvre).
4. Sørg for at få dækket dine behov for frisk luft, søvn og motion hver dag. Det kan være fristende at arbejde igennem i ugerne op til ferien, for jeg kan jo snart slappe af, men det kan koste dig dyrt på helbredskontoen og ødelægge din ferie.
5. Planlæg ferien med et realistisk aktivitetsniveau med plads til afslapning – på din måde.

I ferien

Har du fuldt program i ferien, kan det være svært at lade op. Her er nogle tips til, hvordan du kan sikre, at du får ladet op.

1. Tal med familien om forventninger til aktiviteter. Selvom andre måske gerne vil være aktive hver dag, så mærk efter og husk at dine behov også er vigtige.
2. Få god og sund mad de fleste af dagene. Er du glad for et glas vin, så nyd det gerne i ferien, men giv også kroppen pauser fra alkohol, så den kan restituere. Selvom det har en afslappende effekt i øjeblikket, har det også negative påvirkninger af dit helbred. Dit immunforsvar hæmmes, så du lettere bliver syg, og det kan være svært at komme tilbage til en stressfri hverdag, hvis din krop har vænnet sig til at dulme stressen med alkohol.
3. Få frisk luft og bevæg dig hver dag. Det gør det også lettere at få en god nattesøvn, som er vigtig for at undgå stress. Det er mens du sover, at hjernen bearbejder dagens indtryk og lader op, så du er klar til nye indtryk og udfordringer.
4. Undgå så vidt muligt at tjekke arbejdsmails i ferien. Er det nødvendigt, at du holder dig ajour med arbejdsmails på ferien, vil jeg anbefale, at du begrænser det til bestemte tidsrum, fx en halv time hver morgen. Fortæl din familie om aftalen, så det er afklaret, og du har ro til at få det gjort.
5. Brug gerne lidt tid i slutningen af ferien på at planlægge din hverdag efter ferien, så du får balance, mindre stress og øget livskvalitet.

Efter ferien

Det kan være overvældende og stressende at starte på arbejde efter ferien. Her er nogle tips til, hvordan du kan få en rolig opstart og balance i hverdagen efter ferien

1. Start arbejdet efter ferien midt på ugen, så overgangen fra ferie til arbejdsdage bliver blidere.
2. Afsæt tid til at komme igennem din indbakke den første dag – book evt. tid i din kalender til det. Find din opgaveliste fra før ferien, og lav en opdateret prioritering af opgaverne.
3. Start gerne hver morgen med en oplistning og prioritering af dagens opgaver.
4. Hold pauser i løbet af dagen! 5-10 minutters pause kan give ro i hovedet og betyde, at du bliver mere effektiv tilbage ved skrivebordet.
5. Afsæt tid efter arbejde til aktiviteter, der får dig til at restituere og lade op. Det kan være alt fra afslapning på sofaen, gåture, motion, samvær med venner og familie, musik og teater. Planlæg restituerende weekender og ferie i fremtiden.

Hvis mønstret gentager sig, og stressen fylder i hverdagen, kan det være en god idé at kigge nærmere på dine vaner og arbejdsmønstre. Måske har du brug for hjælp til at forstå, hvad der styrer dig, hvordan du kan prioritere, eller hvordan du kan sige nej til opgaver, så du kan skabe balance både i hverdagen og i ferien?

Du kan læse mere om stress, og hvordan du kan få hjælp til at håndtere det på min hjemmeside: håndtering af stress.

Hvad hvis klappen går ned, og jeg ikke kan huske noget? Tænk, hvis jeg ikke klarer det!

Mange oplever eksamensangst, og det kan være ubehageligt og overvældende. Men der er måder at håndtere det på. Her vil jeg dele nogle tips, som jeg håber, du kan bruge.

Kroppen tror, det er farligt

Det er ikke farligt at skulle til eksamen, men det kan sagtens føles sådan. Vi kan være så nervøse, at kroppen tror, vi skal dø, og den reagerer som om, vi skulle kæmpe mod en tiger.

Vi kan for eksempel opleve hjertebanken, sved, kvalme og glemme at trække vejret. Vores tanker kan forstærke symptomerne, og angsten for angsten kan være endnu mere pinefuld end selve angstreaktionen. Derfor har jeg samlet nogle tips, som både kan bruges inden eksamen og under selve eksamen.

Tips til at håndtere eksamensangst

1. Brug din vejrtrækning smart

Øv dig i en vejrtrækningsøvelse, som beroliger dig. Her er to eksempler på simple øvelser:

Øvelse 1:

1. Lig på ryggen, stå op eller sid på en stol med fødderne i gulvet og rank ryg.
2. Træk så meget luft du overhovedet kan ned i mave, mellemgulv og lunger.
3. Hold vejret i 4 sekunder.
4. Giv fuldstændigt slip på en udånding gennem munden – og suk gerne højlydt imens.
5. Gentag 3-5 gange.

Øvelse 2:

1. Luk øjnene og læg en hånd på maven.
2. Træk vejret gennem næsen og helt ned i maven, mens du lægger mærke til, hvordan din hånd bevæger sig med vejrtrækningen.
3. Ånd langsomt ud gennem næsen igen.
4. Gentag 5-10 gange.

Når du er fortrolig med øvelsen, kan du lave den med åbne øjne uden hånden på maven, og blot lægge mærke til, hvordan maven bevæger sig ud og ind med vejrtrækningen.

Hvis angsten melder sig, kan du lave en lille timeout fra det, du er i gang med, og fokusere på vejrtrækningen indtil der er kommet ro på.

Skulle klappen gå ned til eksamen, kan du fx sige ”lige et øjeblik, jeg har brug for noget ilt til hjernen” eller ”klappen gik ned, giv mig lige et øjeblik” – og give dig selv en pause, hvor du fokuserer på din vejrtrækning. Pauser synes længere for dig end for lærer og eksaminator – så giv dig tid.

Har du det svært med pauser, kan du tænke på det som en nødvendig opladning, din hjerne har brug for – ligesom alle andre ting, der skal bruge energi.

2. Planlæg læsning og fritid

Lav en plan for, hvornår du skal læse, og hvornår du skal holde fri.

Det er vigtigt, at du får sund mad, holder pauser, og laver noget helt andet, så du kan lade op og få energi til hjernen.

Få bevægelse ind i din plan mindst ½ time hver dag, fx gå, cykel, boldspil, dans til din yndlingsmusik. Bevægelse og frisk luft giver god kemi til hjernen, energi, dæmper stress og angst og styrker din fysiske og mentale robusthed.

Din sovetid skal også indgå i planen. Det er vigtigt, at du får nok søvn, så din hjerne kan fungere effektivt, og det hjælper samtidigt mod angsten. Din hjerne har normalt brug for 7-9 timers søvn for, at den kan nå at bearbejde dagens indtryk og være klar til at lære nyt.

Tjek planen hver dag. Hvis du ikke kan nå at læse alt – eller bliver forsinket i forhold til planen – så opdatér den og prioritér, hvad du SKAL læse, og hvad du vil springe over. Spring ikke pauserne over – det er her, du skaber plads i hukommelsen til det, du skal huske!

3. Fokuser på noget andet

Angst kan overtage fornuften i hjernen, så din evne til at vurdere situationen realistisk forsvinder. Pludselig kan det føles som om, du virkelig er i fare, og du vil bare væk hurtigst muligt. Her skal du prøve at stoppe op, se dig omkring, og fokusere på det, du ser eller hører lige nu. På den måde kan du aflede de tanker, der fik angsten til at besøge dig.

4. Vælg dine tanker

Når du bliver opmærksom på, at dine tanker skaber bekymringer og angst, så prøv at se tankerne lidt udefra. De kommer og går – og du kan selv vælge, hvordan du vil bruge dem. Som maden, der kører i ring på ”running sushi”, hvor du selv kan vælge, hvad du vil tage, og hvad du vil lade passere.

Du kan også selv forme nye tanker, der giver dig ro. Når bekymringstanker kommer, kan du prøve at ændre dem. Fx kan du ændre tanken ”bare jeg ikke kommer op i syrer og baser i kemi” til ”skulle jeg komme op i syrer og baser i kemi, så ved jeg i hvert fald, at eddikesyre kan opløse kalk”. Prøv at fokusere på alt det, du kan!

I stedet for at fokusere på at blive fri af angst, kan du også vælge at fokusere på ting, der gør dig glad. Giv angsten en lille plads i dig – men lad den ikke tage styringen. Så kan du kan håndtere, at den kommer forbi. Den går altid væk igen.

5. Del dine tanker med andre

Det kan være en kæmpe lettelse at dele dine udfordringer med andre. Du kan ikke forvente, at de forstår, hvordan du har det, for vi er alle forskellige. Men det, at åbne sig og tale om det, der hober sig op indeni, kan dæmpe noget af det pres, du mærker.

Tag styringen tilbage

Angst er ubehageligt i alle former, og den kan ødelægge livskvaliteten. Hvis den påvirker dig meget op til og under eksamen, kan det have betydning for karakterer og fremtidsmuligheder, hvis du skal bruge dem til at komme ind på en uddannelse.

Men du kan tage styringen tilbage – så angsten ikke styrer dig.

Hvis det ikke er nok at øve dig i de tips, du kan finde her og andre steder, kan du have brug for professionel hjælp, hvor du og dine problemer bliver set ud fra din konkrete situation.

Du er velkommen til at kontakte mig på 42 43 10 40 eller booke en tid til en afklarende samtale, hvis du vil høre mere. Du kan også læse mere om angst her på min hjemmeside: Angst – håndtering af angst – Acceptful

Kommer spændingerne hurtigt igen, selvom du har prøvet at få dem væk med fysioterapi, massage, medicin eller andet? 

De fleste af os døjer med spændinger i kroppen ind imellem. For mange er det så meget, at det går ud over livskvaliteten. Og det er de færreste, der kender til de helt naturlige værktøjer, vores krop er udstyret med. Derfor vil jeg i dette lille indlæg fortælle om naturens måde at slippe af med spændinger og traumer – og hvordan du kan lære at bruge de smarte mekanismer til at slippe af med dine spændinger.

Spændinger kan rystes væk

Hver gang, vi bliver forskrækkede, bange eller pressede, reagerer vores krop ved, at musklerne spænder op, vejrtrækningen bliver overfladisk, og nervesystemet går i alarmberedskab.

Som regel forsvinder spændingerne, når der er ro på igen, uden at vi lægger mærke til det. Men i nogle situationer kan spændingerne hobe sig op. Det er helt naturligt. Og vores krop har helt naturlige mekanismer til at løsne op for spændingerne igen. Dem bruger vi bare sjældent.  

Måske kender du til, at kroppen ryster, hvis du har fået et chok, eller kroppen er blevet overbelastet af fx sygdom? Det er kroppens automatiske måde at ryste spændingerne af sig, når ”faren” er ovre. Det er ligesom en zebra, der lige har overlevet en jagt – så ryster den frygten og spændingerne af sig og går videre med sit liv.

Det kan føles ubehageligt at ryste – især hvis vi ikke forstår, hvad der sker. Vi tror måske, det er skadeligt for os, og kæmper imod for at få rystelserne til at stoppe. Sådan har jeg i hvert fald haft det. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst det, da jeg lå og rystede i timerne efter, jeg havde født min datter. I stedet blev jeg endnu mere stresset og anspændt af frygt for, hvad der var ”galt”. 

Alkohol og medicin fjerner ikke spændinger

Det kan være befriende at vide, at det faktisk er godt for kroppen at ryste. Når du lader den ryste, løsner de spændinger, der har hobet sig op. Så kan du slappe af og få ro på nervesystemet. I nogle situationer er det måske ikke så smart at stå og ryste, og så spænder du endnu mere op for at holde rystelserne tilbage – eller dulmer dem med alkohol eller medicin.   

Men kroppen husker! Så spændingerne vokser, hvis du ikke får taget dig af dem. Medicin og alkohol og andre afledningsmanøvrer kan lindre smerter og spændinger midlertidigt, men det løser ikke årsagen, og derfor vil spændingerne komme igen.  

Har du problemer med vedvarende spændinger i kroppen, kan det skyldes ophobede spændinger fra oplevelser, din hjerne måske ikke kan huske – men kroppen husker dem.  

Her kan terapi med brug af kropsdynamiske øvelser være effektivt og lindre smerter og spændinger med varig effekt. Det kan for eksempel være åndedrætsøvelser, bioenergetiske øvelser eller TRE-øvelser (Tension and Trauma Releasing Exercises, udviklet af David Berceli).  

Få hjælp til at lave øvelserne selv

Du kan også lære at lave forskellige øvelser selv. Det kræver ingen analyser eller intellektuelle forklaringer. Det handler om at være til stede i kroppen i øjeblikket. Jeg vil dog anbefale, at du laver øvelserne sammen med en professionel psykoterapeut de første gange. Både for at få den rette instruktion i øvelserne og for at give dig den nødvendige støtte undervejs.   

Er du nysgerrig på at læse mere om emnet, kan jeg anbefale dig at læse bogen Ryst dig fri af David Berceli.

Du er også altid velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere og overvejer selv at prøve metoderne.  

Had kan vendes udad mod andre og få os til at gøre forfærdelige ting. Det bliver udnyttet i mange sammenhænge, fx når magthavere opildner til had for at skade deres modstandere. Vi ser det i krige, i valgkampe, i sportsdueller osv. Mange kender til at hade deres eks, og det kan tage årevis at give slip på hadet.

Had kan også vendes indad. Selvhad kan nedbryde os, og få os til at gøre forfærdelige ting mod os selv. Hvis du har oplevet selvhad, ved du, hvor ødelæggende det kan føles. Men der er måder at bryde fri på.

For at forstå, hvorfor hadet opstår, må vi starte med at se på, hvad had egentlig er. I dette indlæg vil vi dykke ned i, hvad had er for en størrelse. Hvornår hader vi, hvem hader vi, hvilke egenskaber er vi født med, som skaber had – og hvad kan vi selv gøre for at give slip.

Hvad er had?

Had kan have mange forskellige udtryksformer. Voldtægtsmandens had mod kvinder. Voldsofferets had mod gerningsmanden. Det kollektive had, som folkemord kan være udtryk for. Selvhadet. Balancen mellem had og kærlighed til et menneske, vi er tæt knyttet til.

Der er ikke en præcis definition af had, men et fælles træk i alle definitioner er ønsket om at skade. Det kan være et middel til at nå et mål – eller et mål i sig selv.

Født til at hade

Vi er som mennesker født til at hade, hvis vi føler os ydmyget, straffet eller forrådt. Hvor let tilbøjelige vi er til at hade, kan være forstærket af vores erfaringer – især fra vores opvækst. Hvis vi bliver skældt ud eller straffet af vores forældre som børn, føler vi os forrådt, og vi kan komme til at hade vores forældre. Vi kan føle os splittet mellem kærlighed og had, når de voksne – vi er knyttet til og er helt afhængige af – også er dem, der skader os.

Hvis vi ikke bliver mødt og får mulighed for at udtrykke hadet, kan vi reagere på det ved at ønske at skade os selv eller andre. Og i nogle tilfælde fører vi ønsket ud i livet. Vi kan reagere på et undertrykt had gennem hele livet uden at være opmærksomme på sammenhængen.

Sammenhæng mellem had og vrede, foragt, afsky og væmmelse

Had kan ulme i årevis i modsætning til vrede, der typisk kan opstå pludseligt, forløses og gå hurtigt over igen. En anden forskel er, at had er rettet mod personen selv, mens vrede som regel er rettet mod personens handlinger. Bag hadet ligger ofte følelser af foragt, afsky eller væmmelse. Hvis vi bliver vrede på nogen, vi føler had til, så kan hadet forstærke vreden, så vi sætter handling bag ønsket om at skade andre.

Vrede og had er altså en farlig cocktail, der kan få os til at gøre de mest forfærdelige ting.

Had har en energi, der kan være svær at give slip på. Vejen ud af had kan være forbundet med en sorg over at skulle give slip på det. For hadet kan give en form for rus i lighed med kærligheden.

Had og kærlighed

Hadet kan – ligesom kærligheden – være en meget intens følelse, der typisk kan opstå, når der er noget betydningsfuldt på spil. Undersøgelser af hjernen har vist, at intense følelser af had og kærlighed udløser de samme reaktioner i hjernens nerve-kredsløb, og begge følelser kan tilskynde til ekstreme handlinger.

Men heldigvis er der en væsentlig forskel på, hvordan hjernen påvirkes: En stor del af hjernebarken – og dermed dømmekraften – bliver sat ud af kraft ved intens kærlighedsfølelse, mens kun en lille del af hjernebarken deaktiveres, når vi hader.

Vi har altså mulighed for at bruge vores fornuft og dømmekraft, selvom vi føler had og ønsker at skade andre. Og vi kan bedre være fornuftige, når vi hader meget, end når vi elsker meget.

Så selvom du har lyst til at smide ekskæresten og alle hendes ting ud foran en bus, hvis hun har været utro, så kan du vælge mere fornuftige handlinger.

Kollektivt had

Når vi indgår i en gruppe, er vi også født til at kunne hade ”de andre”. Fx dem fra naboskolen, ærkerivalerne i fodbold eller vores politiske modstandere. Hadet kan bruges til at skabe samhørighed i en gruppe. Når vi sammen hader ”de andre”, føler vi mere samhørighed med ”vores egne”. 

Samhørighed i den form kan skabe endnu mere had, fordi vi står sammen og ønsker at hævne eller straffe dem, der ydmyger eller gør nogen fra vores egen gruppe ondt. Og loyaliteten over for vores egen gruppe kan føre til, at er vi villige til at gøre andre ondt, uanset om vi ønsker det.

Det er skræmmende, destruktive egenskaber, vi som mennesker har med os fra vores urbiologi. I den inderste del af hjernen.

Heldigvis kan vi lære at modarbejde disse egenskaber.

Hvad kan jeg gøre?

Vi kan alle kan bidrage til at modvirke hadet både i os selv og i vores omgivelser.

Her er mine anbefalinger til at modvirke hadet

1. Anerkend, at det er naturligt at føle had – det er noget, vi alle er født til. Vores erfaringer fra opvæksten kan betyde, at vi føler mere eller mindre had, og det er afgørende for, hvem vi retter hadet mod.
2. Vær nysgerrig og undersøg, hvordan du har det med følelsen af had. Hvornår føler du had, og hvem retter den sig imod. Forstår du, hvad der ligger bag? Før en dagbog over, hvornår du føler had, og hvad der udløste det. Det kan hjælpe dig med at identificere mønstre.
3. Prøv at acceptere det had, du føler. Det må gerne være der. Det er bare ikke hensigtsmæssigt at handle på den følelse.
4. Hvis du føler selvhad eller har svært ved at slippe følelsen af had, kan det hjælpe at tale med nogen om det. Er det ikke tilstrækkeligt, kan du få hjælp gennem terapi.
5. Læg mærke til, hvordan du bliver påvirket af hadefulde udsagn og tilskyndelser, når du er i grupper, der er betydningsfulde for dig. Overtager du hadet fra andre i din gruppe – som langt de fleste mennesker ville gøre – så du ønsker at skade andre? Og kan du bringe fornuften i spil og undlade at handle på det had, der måtte opstå?
6. Du kan vælge selv. Måske er det rigtig svært i starten, men du kan lære det ved at blive opmærksom og træne det. I den forbindelse kan du have brug for en træner/coach til at få de rette værktøjer og relevant støtte undervejs.

Ved at forstå hadets natur kan vi begynde at bryde dens greb og vælge accepten i stedet for. Det vil skabe grobund for, at kærligheden kan vokse mere end hadet, og vi kan skabe bedre livskvalitet for os selv og vores omgivelser.

Er du nysgerrig på at forstå dig selv og dine handlemønstre – og hvordan du eventuelt kan ændre dem? Så kan jeg anbefale et forløb i personlig udvikling og emotionel intelligens.

Har du spørgsmål, kommentarer eller er du interesseret i et forløb, så kontakt mig på tlf. 42 43 10 40, kontakt@acceptful.dk eller book en tid til en gratis indledende samtale.

Klimangst er et fænomen, der bliver mere og mere udbredt, især blandt unge. De fleste kender til at bekymre sig, når vi hører nyheder om klimakatastrofer fra hele verden. Det kan udover angst vække følelser som vrede og afmagt, skyld, nedtrykthed og håbløshed. 

For nogle udvikler bekymringerne sig til decideret angst. Har du klimaangst, er du så bekymret og bange for klimaforandringer, at det overtager din fokus i hverdagen. Du kan bruge flere timer dagligt på at bekymre dig om klimaet, og måske bruger du lang tid på at undersøge, læse og tale om emnet.  

Der kan være stor forskel på graden af klimaangst, men det er generelt kendetegnet ved, at angsten påvirker dine tanker, opmærksomhed og adfærd, og det kan føles så pinefuldt, at det går ud over din livskvalitet. 

Hvordan opstår klimaangst? 

Der kan være forskellige grunde til at udvikle klimaangst. Nogle har et medfødt alarmberedskab, som hurtigere bliver vakt end andres, og det kan gøre én sårbar for at udvikle angst. Andre har haft utrygge opvækstvilkår eller står i svære livsomstændigheder, som kan øge risikoen for at udvikle angst. 

Den negative mediedækning af klimaforandringer med dystre fremtidsudsigter og billeder af katastrofer fra hele verden spiller også en vigtig rolle. Er du udsat for mange negative informationer og billeder på nethinden af oversvømmelser, skovbrande og andre ekstreme, ødelæggende vejrfænomener, vil det forstærke risikoen for at udvikle klimaangst. Og har du samtidigt enten medfødt eller tilegnet forhøjet angstniveau, er betingelserne til stede for at udvikle klimaangst. 

Hvad kan jeg gøre? 

Hvis klimaangst er blevet en del af din hverdag, kan jeg anbefale dig følgende:   

1. Slip bekymringstankerne 

Hvis du har tendens til at bekymre dig meget om klimaet, kan det virke meget nemmere sagt end gjort at lade bekymringerne være. Måske føler du, at dine bekymringer er uden for din kontrol? Her er et godt råd ikke at forsøge at kontrollere dine tanker – det er uden for vores kontrol, hvad der dukker op af tanker og hvor ofte. Så det vil du ikke lykkes med. Prøv derimod at tage mere kontrol over din opmærksomhed. 

Prøv at betragte dine tanker som toge, der kommer kørende ind på en perron. Vi har tusindvis af tanker hver dag, som kommer og går. Når bekymringstoget med klimaangst kommer kørende, behøver du faktisk ikke stige ombord og gå i dialog med alle passagererne. Få øje på toget og accepter, at det kom forbi dig, men vend opmærksomheden tilbage til nuet, og det du var i gang med.  

Hvis det er svært at slippe en tanke, der synes vigtig, kan det måske hjælpe at tænke: ”Det var godt nok en vigtig tanke, så den tænker jeg på fx kl. 17-17.30”. Så har du accepteret tanken, så den ikke bliver ved at køre i ring, og du kan bedre koncentrere dig om det, du er i gang med. Du får mulighed for at prioritere andre tanker og fokusere på handlinger, der kan bidrage til at øge din livskvalitet og skabe balance.  

Når der er bedre balance i tankerne, vil du også få større klarhed og overskud til at handle hensigtsmæssigt og ansvarligt over for både dig selv og klimaet. 

2. Tag ansvar 

Hvis vi tænker, at noget er håbløst og ikke kan løses, kan det føre til apati og modløshed. Det nytter jo alligevel ikke noget, så hvorfor prøve? Rammes vi af håbløshed, kan det øge angsten og gøre os handlingslammede, hvilket gør det uoverskueligt at tage udfordringerne med klimaforandringer op. Omvendt hvis vi lukker øjnene for de reelle udfordringer, der er, og blot ignorerer faresignaler – ja, så vokser problemerne sig blot større. 

Det er en balancegang. Vi er nødt til at rumme en vis realisme og tage de svære fakta ind. Vi skal ikke fornægte de farer, der lurer fra klimaforandringerne. Men heller ikke puste dem op og gøre dem større. Vi må forsøge at være realistiske – altså et sted mellem at være pessimistiske og positive, og så handle på det, vi kan. 

Du kan som enkeltperson ikke skabe de store forandringer alene, og sådan er det med de fleste ting. Men du kan tage ansvar og handle på de ting, du selv har indflydelse på.  

Når du tager ansvar og gør, hvad du selv har mulighed for – og overskud til – så vil du også få det bedre. Det er hver lille handling, du gennemfører, der skaber forandring både for dig selv og for klimaet. Det kan fx give dig en følelse af god samvittighed og samtidigt bidrage til et bedre klima hver gang, du tager cyklen i stedet for bilen og spiser kikærter i stedet for bøf. Vi kan ikke ændre på andres adfærd, men vi kan ændre vores egen. Når vi gør det, viser vi et godt eksempel. Det kan “smitte” af på omgivelserne, og det vil som regel også føles godt og dæmpe angsten.

3. Opsøg og del de gode nyheder  

Prøv at søge på positive klimatiltag på nettet. Du vil kunne finde en del brugbar information. Information, som let drukner i nyheder af katastrofer, der ofte bliver prioriteret i vores nyhedsstrøm. Dels fordi vi mennesker giver skræmmende nyheder mere opmærksomhed end de positive nyheder. Det ligger indkodet i vores dna for at sikre vores overlevelse. Men også fordi medier skal skabe eget levebrød, og nyheder om katastrofer giver bare flere ”kliks” og seere. 

Her gælder det om at kunne se det fulde billede. Hvis du udelukkende forstår verden ud fra konfliktfyldte mediefortællinger, så tillader du kun dig selv en del af virkelighedens verdensbillede. 

Du kan bidrage til et øget fokus på de positive klimatiltag ved at opsøge og dele de gode nyheder. På den måde kan du være med få nogle af alle de klimaforbedringer, der sker hver dag, frem i lyset, så debatten bliver mere nuanceret.  

Det kan skabe håb, yderligere drivkraft og nye initiativer.  

4. Søg støtte 

Har du forsøgt ovenstående tiltag, og er du fastlåst i klimaangsten, kan du have brug for professionel hjælp til at håndtere den. Der er forskellige muligheder for at få hjælp. Du kan typisk få hjælp til akut håndtering og symptombehandling via lægen og sundhedssystemet, og det kan være nødvendigt, hvis du er ramt af alvorlig angst.  

Hvis du ønsker at forstå årsagerne og lære at håndtere din angst, kan et terapiforløb hos en psykoterapeut (eller en psykolog videreuddannet inden for psykoterapi) være en løsning, der kan skabe varige resultater og forbedret livskvalitet. Varigheden af et forløb vil afhænge af din situation, men du kan forvente at opleve mærkbare resultater allerede inden for få uger. 

Har du spørgsmål eller overvejer du et terapiforløb, er du altid velkommen til at kontakte mig for en afklarende samtale.

Pas på dig selv.

Marie