Terapi og coaching

Marie Ougaard, certificeret psykoterapeut,

parterapeut og master coach

 

Få støtte til den forandring, du har brug for

Der kan være mange grunde til at søge hjælp. Måske er du stresset, i sorg, har angst, føler dig ensom, deprimeret eller har problemer i familien eller parforholdet. Måske er du trist uden at kende årsagen eller kunne sætte ord på det. Eller du lykkes ikke med de ting, du sætter dig for.

Er du låst fast i en situation eller et problem, kan du have brug for professionel hjælp til at komme videre. Du kan ikke se dig selv i ansigtet uden et spejl. På samme måde er det med tanker og handlemønstre.

I et terapi- eller coachingforløb bliver du spejlet og støttet til at se dig selv fra nye vinkler, så du bedre kan forstå dine tanker, følelser og handlemønstre.

Du får mulighed for at undersøge, hvad der ligger bag dine problemer, og hvad du gerne vil. Derfor vil et forløb ofte indeholde både et blik bagud og et blik fremad.

Du bliver støttet med ny indsigt, viden og konkrete redskaber til at håndtere det, der er svært, og skabe den forandring, du har brug for.

Vi tager altid udgangspunkt i dine konkrete udfordringer og ønsker, og vi bruger de værktøjer og teknikker, der er relevante for dig. Altid i det tempo, du er klar til.

Du kan bl.a. få hjælp til

Stress

Få ro på dit nervesystem og lær at forstå netop din stress. Få konkrete og brugbare redskaber til varig forandring og mere balance og ro i din hverdag.

Angst

Få hjælp til at håndtere din angst, så du kan få det godt igen. Jo tidligere, du rækker ud og tager hånd om angsten, jo hurtigere kommer du over den.

Depression

Få hjælp til at forstå og komme over din depression. Med terapi kan du genfinde glæden og håbet og skabe varig forandring for dig selv i i dit liv.

Afhængighed

Er du afhængig eller pårørende til en afhængig af alkohol, medicin, arbejde, shopping eller andet? Få hjælp til at tage styringen tilbage i dit liv.

Svære relationer

Få hjælp til hvordan du kan ændre dine tanker, følelser og handlinger, så du opnår større livskvalitet i dine relationer.

Svære følelser

Få hjælp til at forstå og håndtere de følelser, du har svært ved. Både gode og dårlige følelser kan være smertefulde, når de overtager fornuften.

Sådan kan et forløb med terapi eller coaching se ud

1. Gratis afklarende samtale
Vi taler om, hvad du har brug for hjælp til, og om jeg er den rette til at hjælpe. Du mærker efter, om du føler dig tryg, og om kemien passer.

2. Opstartssamtale
Vi afdækker nærmere, hvad du har brug for hjælp til. Jeg spørger ind til relevante emner, og du får nogle indledende redskaber til det, du har brug for.

3. Forløbet
Samtaler og øvelser, hvor du får indsigt, afklaring og konkrete værktøjer til hverdagen. Du får træning, der gør, at du kan give slip på det, der fastholder dig i gamle mønstre, og du får handlekraft til at skabe forandring.

4. Afslutning
Vi gør status på det, du har fået ud af forløbet og taler om, hvordan du kan sikre en varig forankring i din hverdag. Vi taler om, hvad du kan gøre, hvis du er på vej tilbage i gamle mønstre. Nogle klienter kommer igen til opfølgende samtaler, eller hvis der opstår et nyt behov.

Kombination af coaching og psykoterapi

For at opnå varige resultater, kan der være behov for at kombinere coaching og psykoterapi.

Psykoterapien tager udgangspunkt i emotionelle problemstillinger, og du lærer at håndtere dine følelser og kropsreaktioner.

Coachingen tager udgangspunkt i rationelle problemstillinger, og du lærer at udvikle dine tanker og adfærd for at nå dine konkrete ønsker og mål.

Overvejer du, om terapi eller coaching kan være noget for dig?

Så kontakt mig for en afklarende, gratis forsamtale.

Der kan være mange grunde til at søge hjælp

 

Når livet er svært, kan det også være svært at sætte ord på, hvad det handler om. Og det behøver du heller ikke. 

I et forløb hos mig kan du få hjælp til at bringe lys over det, der fylder hos dig. Her vil du også lære at gå nye veje mod en bedre livskvalitet.

Der er ingen emner, der er for små eller store.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en gratis afklarende samtale.

Kan du genkende noget af det, mange andre kommer med?

  • Jeg har svært ved at sige fra
  • Jeg mærker tit uro eller anspændthed i kroppen
  • Jeg "burde" være glad, men det er jeg bare ikke
  • Jeg har angst
  • Jeg tænker, at andre er mere værd end mig
  • Jeg føler mig utilstrækkelig og ikke god nok
  • Mit parforhold fungerer ikke
  • Jeg falder tilbage i mine dårlige vaner
  • Jeg føler mig anderledes og forkert
  • Mit temperament giver mig problemer
  • Jeg har gået til psykolog, men jeg bliver ved med at falde tilbage

Metoder og teknikker

Her er nogle af de metoder og teknikker inden for psykoterapi og coaching, der kan indgå i et forløb:

 

Samtale teknikker:
Dialog og analytisk samtale (med afsæt i biopsykologisk analyse).
Kognitiv terapi, narrativ terapi og metakognitiv terapi.
Dybdepsykologisk og fokusering.

Psykodynamiske teknikker:
Mindfulness, gestalt, klinisk og oplevelsesorienteret.

Kropsdynamiske teknikker:
Bioenergetik, åndedrætsterapi og bodyfulness.

 

Evidensbaseret tilgang

Alle teknikker er anerkendte med dokumenteret effekt på konkrete problemstillinger. Fx er metakognitiv terapi meget udbredt og effektiv til behandling af stress og tankemylder, og bioenergetik og bodyfulness rummer effektive teknikker til forløsning af spændinger og traumer.

Teknikkerne bruges ud fra en biopsykologisk forståelse af den måde, vi hver især fungerer på, som bygger på samspillet mellem vores medfødte egenskaber (biologisk arv) og tillærte (social arv) egenskaber.

Marie Ougaard psykoterapeut coach holbaek 12 scaled

Forskelle på en psykolog, psykiater, psykoterapeut og coach

Det kan være svært at vælge, hvem der er den rette at søge hjælp hos. Er det en psykolog, psykiater, psykoterapeut, coach eller alternativ behandler?

Her kan du helt overordnet se, hvad forskellene er på psykolog, psykiater, psykoterapeut og coach.

Psykolog

Psykologer har en teoretisk 5-årig uddannelse på universitetet og kan herefter være uddannet videre inden for forskellige retninger. En autoriseret psykolog har en 2-årig praktisk efteruddannelse med supervision. Det er frivilligt og dermed ikke en betingelse for at udøve sin praksis i Danmark. ”Psykolog” er en beskyttet titel, og psykologer må stille kliniske diagnoser.

Psykiater

For at blive psykiater skal man først være uddannet læge, hvilket tager ca. 6 år. Herefter tager lægen en specialuddannelse i psykiatri, som gør, at psykiateren må ordinere medicin til klienterne. Nogle psykiatere tager en efteruddannelse i psykoterapi og kan derefter både behandle med samtaler og medicin. Psykiater er en beskyttet titel.

Psykoterapeut

Psykoterapeuter har typisk en 4-årig privat uddannelse, der rummer praktisk erfaring med en række forskellige teknikker under supervision. En psykoterapeut har under sin uddannelse gennemgået egenterapi og personlig udvikling. Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Psykoterapeuter, der er medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter eller Dansk Psykoterapeutforening, lever op til en række kvalitetskriterier med hensyn til uddannelse og erhvervserfaring og er forpligtet til at efterleve et sæt af etiske regler.

Coach

Uddannelsen til coach er ikke statsanerkendt i Danmark. En coachuddannelse kan tage alt fra en uge til 2 år. Coaching stammer fra sportens verden og handler grundlæggende om at få støtte til at nå bestemte mål. Coaching består af en række spørgeteknikker og -metoder, der bruges på en sådan måde, at du selv finder ud af, hvad du kan gøre for at løse problemet.

 

“Det paradoksale er, at når jeg accepterer mig selv, som jeg er, så forandrer jeg mig”

Carl Rogers, amerikansk psykolog og en af grundlæggerne af psykoterapi

Her kan samtalerne foregå

I klinikken i Holbæk

Samtalerne foregår i min hyggelige klinik på Smedelundsgade 22A, 1. th. i Holbæk.

Online

Samtalerne foregår via din computer, tablet eller telefon - hvor det passer dig.

Walk and Talk

Samtalerne foregår, mens vi går en tur i naturen i dit tempo.

Samtalerne kan foregå fysisk i den hyggelige klinik i Holbæk eller online. Booker du en online samtale, vil du modtage en særskilt mail med et link til mødet.

Samtalerne kan også foregå, mens vi går en tur eller hjemme hos dig selv. Ønsker du dette, kan du kontakte mig for at aftale de nærmere omstændigheder.

Klientudtalelser