Spørgsmål og svar
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, jeg oftest får. Er der noget, du er i tvivl om, er du altid meget velkommen til at kontakte mig.
Ofte stillede spørgsmål og svar
Hvor tit og hvor mange gange skal jeg komme?
Det er meget forskelligt, hvor ofte og hvor længe man har brug for at komme. Nogle kommer enkelte gange, mens andre har brug for et længere forløb. De fleste forløb varer mellem 3 og 12 måneder. For at få det største udbytte anbefaler jeg at komme med 1-2 ugers mellemrum i starten. Efter nogle gange kan der gå længere tid imellem.
Er der noget, jeg skal forberede, før jeg møder op?
Du behøver ikke at forberede dig, før du kommer. For nogle er det en hjælp at skrive nogle emner eller situationer ned, som de gerne vil arbejde med, fordi det kan være svært at huske, når man sidder i klinikken. Men det er ikke nødvendigt.
Er det muligt at have sessioner om aftenen eller i weekenden?
Ja, jeg har tider om aftenen og to søndage om måneden, som du kan booke. Kan du ikke finde en tid i mit bookingsystem, der passer, så ring eller skriv til mig – så finder vi en tid til dig.
Er der mulighed for hjemmebesøg?
Ja, jeg kører ud til hjemmebesøg. Ring eller skriv til mig, så vi kan aftale nærmere. Der vil være en tillægspris for køretiden til hjemmebesøg svarende til 50 % af timeprisen.
Hvordan foregår en online samtale?
Du kan booke online samtaler direkte via dette link. Du modtager en mail med et link til samtalen samme dag, som samtalen skal foregå. Samtalen foregår på en sikker, krypteret forbindelse på platformen ”Whereby”.
Hvor længe er et klippekort gyldigt?
Klippekort er gyldige i 24 måneder fra betaling. Ønsker du at stoppe et forløb, før dit klippekort er brugt op, kan du få pengene tilbage for de resterende klip fratrukket rabatten.
Kan jeg få en henvisning til behandling hos dig?
Det er desværre ikke muligt at få en henvisning fra lægen til psykoterapi, coaching eller parterapi. Hvis du har en privat sundhedsforsikring, vil jeg anbefale, at du spørger dit forsikringsselskab, om de giver tilskud til psykoterapi, hvis du fortæller, at du specifikt ønsker behandling hos mig.