Afhængighed

Kan du ikke stoppe dig selv, når kroppen craver?

Bliver du let rastløs og urolig?

Har du mistanke om, at du kan være afhængig?

Afhængighed kan være mange ting

Hverdagen er fuld af fristelser, der kan gøre os afhængige. Vi kan blive kemisk eller følelsesmæssigt afhængig af sukker, tobak, alkohol, sociale medier, andre mennesker, medicin, arbejde, shopping, porno eller andet.

Det sker som regel, når vi dulmer ubehagelige følelser eller smerte med stimulanser over længere tid. Så har vi hele tiden brug for mere for at få samme virkning, og vi får vi svært ved at styre forbruget.

Hvis du oplever, at du ikke længere har kontrollen over dit forbrug, er det et tegn på, at du kan være afhængig. At det er din krops og din psykes afhængighed af stimulanserne, der styrer dit forbrug, og ikke dig selv.

Måske er du presset eller rastløs og trænger til suset eller roen, som stimulansen giver dig. Måske søger du væk fra dårlig samvittighed, angst, længsel, smerte, besværlige mennesker, overvældende tanker eller andet.

Det handler ikke om, hvor tit du indtager dit “stof”, eller hvor meget du indtager. Hvis du er afhængig, kan du være afhængig, selvom du kun drikker, overspiser, ryger osv. i weekenden, eller du holder pauser af f.eks. måneders varighed.

Hvis dit overforbrug begynder at påvirke din hverdag negativt, er det et tegn på, at du kan være afhængig eller på vej til at blive det.

Vil du have kontrollen tilbage i dit liv?

Ønsker du at komme ud af din afhængighed, skal du både håndtere afvænningen, uroen i nervesystemet og de ubehagelige følelser og kropsreaktioner, der melder sig. Det kræver selvindsigt, mod og viljestyrke. Og som regel kræver det også professionel støtte.

Hvis du vil give helt slip på din afhængighed, kan det være nødvendigt, at du arbejder både med afhængigheden og de bagvedliggende årsager. Vælger du at gøre det, kan det også lykkes.

I et terapiforløb har du et trygt rum, hvor du kan udforske og behandle de bagvedliggende årsager til din afhængighed og få redskaber til at komme godt videre.

Vi arbejder med dine ressourcer og styrker for at opbygge nye vaner og værdier, der passer til dig og dit liv. Har du besluttet dig for at komme fri af afhængigheden, kan jeg støtte dig i det omfang og tempo, der fungerer for dig.

Har du svært ved at afgøre, om du er afhængig, eller om du er på vej til at blive det, kan du også få hjælp i et forløb hos mig. Jo før, du tager hånd om problemet, des lettere kan det være at komme igennem.

Symptomer på afhængighed:

  • Du har en intens trang/craving
  • Din adfærd synes uden for din kontrol
  • Det er svært at stoppe
  • Du har brug for mere og mere for at få effekten
  • Ubehagelige kropsreaktioner, hvis du ikke får/gør det
  • Du prioriterer ubevidst forbruget over familie og venner
  • Angst, stress, rastløshed skaber øget trang
  • Helbredsmæssige problemer

Er du klar til at tage det første skridt? Her kan du kontakte mig og booke en tid til en gratis afklarende samtale.

Medafhængighed

Har du en nær ven eller familie, der er misbruger?

Kender du til at pynte på eller dække over realiteterne?

Er du styret af, at en anden har brug for dig?

 

Hvad er medafhængighed?

Medafhængighed opstår, når du har en nærtstående, som er afhængig, psykisk syg eller dysfunktionel. Det er en smertefuld oplevelse, der kan efterlade dig magtesløs og påvirke, hvordan du ser dig selv og verden omkring dig.

Du gør måske dit bedste for at hjælpe, men det er som om, det ikke hjælper, uanset hvad du gør. Hvis du konstant bekymrer dig om den afhængiges humør, adfærd og stemningen derhjemme, er det let at glemme dine egne behov. Du kan ende med at leve dit liv gennem andre, hvilket skader både dig selv og dine relationer.

 

Kom ud af medafhængigheden – for både din og den afhængiges skyld

Medafhængighed kan låse dig fast i reaktioner og handlinger, der utilsigtet forstærker den afhængiges adfærd. Ofte sker det langsomt, uden du opdager det. Selvom det er naturligt at ville hjælpe et menneske, der står dig nært, kan det gøre mere skade end gavn at dække over deres problemer eller påtage dig deres ansvar.

Selvom det kan være svært at sige fra, kan det i sidste ende være det bedste for både dig og dine nærmeste. Du kan lære hvornår, det er vigtigt at sige fra og hvordan, og det behøver ikke medføre skilsmisse eller andet brud med den afhængige, hvis du ønsker at bevare relationen.

At komme ud af medafhængighed kræver mod, men du behøver ikke klare det alene.

Gennem terapi og coaching kan du få støtte til at bryde de usunde mønstre og finde vej til en bedre livskvalitet.

Medafhængighed

Symptomer på medafhængighed

Er du medafhængig? Overvej om du genkender følgende:

  • Mere fokus på andres behov fremfor dine egne
  • Frygt for at blive forladt eller miste dig selv i relationer
  • Følelser af skyld, skam eller utilstrækkelighed
  • Dit selvværd er dykket
  • Vanskeligheder ved at færdiggøre egne projekter
  • Stærkt behov for kontrol
  • Har svært ved at føle glæde

At sige ja til disse symptomer kan være første skridt mod forandring. Hos mig kan du få støtte og terapi, der hjælper dig med at bryde disse mønstre og genvinde kontrollen over dit liv.

Er du voksent barn af en afhængig?

Hvis dine forældre har eller havde et misbrug, da du voksede op, er du særligt udsat for at blive medafhængig. Er du vokset op i en dysfunktionel familie med problemer i form af fx alkoholmisbrug, har du måske ofte forsøgt at opretholde den sociale facade udadtil. Især hvis dine forældre har hemmeligholdt problemerne.

Så har du lært at skjule realiteterne og tilpasse dig. Den måde at fungere og handle på kan ligge så dybt i dig, at du tager det med dig i voksenlivet uden at være klar over det.

Det kan også have stor betydning for, hvem du tiltrækkes af, og hvordan du fungerer i et parforhold som voksen.

Nogle former for afhængighed kan også være arvelige.

Mange børn af misbrugere har lavt selvværd og svært ved at føle tillid til andre. Nogle tiltrækkes som voksne af dysfunktionelle partnere, selvom de allermest har brug for tryghed.

Er du vokset op med misbrug og afhængighed, kan du have brug for hjælp til at forstå sammenhængene med de problemer, du har i dag, og hjælp til at lære, hvordan du kan bryde de mønstre, du har lært.

Jeg har gode erfaringer med at støtte voksne børn af misbrugere i at acceptere situationen og komme ud af uhensigtsmæssige mønstre. Du er meget velkommen til at kontakte mig for at høre mere om, hvordan du kan få hjælp.

Her kan samtalerne foregå

I klinikken i Holbæk

Samtalerne foregår i min hyggelige klinik på Smedelundsgade 22A, 1. th. i Holbæk.

Online

Samtalerne foregår via din computer, tablet eller telefon - hvor det passer dig.

Ude eller hjemme

Samtalerne foregår, mens vi går en tur i naturen eller hjemme hos dig selv.

Samtalerne kan foregå fysisk i den hyggelige klinik i Holbæk eller online. Booker du en online samtale, vil du modtage en særskilt mail med et link til mødet.

Samtalerne kan også foregå, mens vi går en tur eller hjemme hos dig selv. Ønsker du dette, kan du kontakte mig for at aftale de nærmere omstændigheder.

Klientudtalelser