Terapi og coaching
Marie Ougaard, certificeret psykoterapeut,
parterapeut og master coach
Få støtte til den forandring, du har brug for
Der kan være mange grunde til at søge hjælp. Måske er du i sorg, har angst, føler dig ensom, er stresset, deprimeret eller har problemer i familien eller parforholdet. Måske er du trist uden at kende årsagen eller kunne sætte ord på det. Eller du lykkes ikke med de ting, du sætter dig for.
Er du låst fast i en situation eller et problem, kan du have brug for professionel hjælp til at komme videre. Du kan ikke se dig selv i ansigtet uden et spejl. På samme måde er det med tanker og handlemønstre.
Vores hjerne fungerer sådan, at vi helt automatisk gør og tænker det, vi ”plejer”, ud fra det vi har lært. Det er praktisk i dagligdagen, at vi ikke skal tænke over, hvordan vi kører bil eller børster tænder, men hvis vi vil forandre os, så må vi først blive bevidste om det, vi har lært, så vi kan lære noget nyt. Heldigvis kan vi lære nyt hele livet.
I et terapi- eller coachingforløb bliver du spejlet og støttet til at se dig selv fra nye vinkler, så du bedre kan forstå dine tanker, følelser og handlemønstre. Du får mulighed for at undersøge både, hvad der ligger bag dine problemer, og hvad du gerne vil. Og du bliver støttet med ny indsigt, viden og konkrete redskaber til at skabe den forandring, du ønsker. Derfor vil et forløb ofte indeholde både et blik bagud og et blik fremad.
Nogle har et stort behov for at forstå og bearbejde oplevelser fra fortiden, og her vil vi bringe forskellige teknikker i spil, der skaber klarhed og heler de gamle sår.
Andre tænker ”jeg orker ikke at rode rundt i de gamle traumer igen”. Det behøver du heller ikke for at skabe forandring og bedre livskvalitet. Når du begynder at arbejde med dig selv, vil du opdage nye måder at se både fortiden og fremtiden på.
Vi tager altid udgangspunkt i dine konkrete udfordringer og ønsker, og vi bruger de teknikker, der er relevante for dig – og altid i det tempo, du er klar til.
Du kan bl.a. få hjælp til:
Har du problemer med parforhold eller andre relationer, kan du få hjælp til
Kombination af coaching og psykoterapi
For at opnå varige resultater, kan der være behov for at kombinere coaching og psykoterapi.
Psykoterapien tager udgangspunkt i emotionelle problemstillinger, og du lærer at håndtere dine følelser og kropsreaktioner.
Coachingen tager udgangspunkt i rationelle problemstillinger, og du lærer at udvikle dine tanker og adfærd for at nå dine konkrete ønsker og mål.
Der kan være mange grunde til at søge hjælp
Når livet er svært, kan det også være svært at sætte ord på, hvad det handler om. Og det behøver du heller ikke.
I et forløb hos mig kan du få hjælp til at bringe lys over det, der fylder hos dig. Her vil du også lære at gå nye veje mod en bedre livskvalitet.
Der er ingen emner, der er for små eller store.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en gratis afklarende samtale.
Kan du genkende noget af det, mange andre kommer med?
- Jeg har svært ved at sige fra
- Jeg mærker tit uro eller anspændthed i kroppen
- Jeg "burde" være glad, men det er jeg bare ikke
- Jeg har angst
- Jeg tænker, at andre er mere værd end mig
- Jeg føler mig utilstrækkelig og ikke god nok
- Mit parforhold fungerer ikke
- Jeg falder tilbage i mine dårlige vaner
- Jeg føler mig anderledes og forkert
- Mit temperament giver mig problemer
- Jeg har gået til psykolog, men jeg bliver ved med at falde tilbage
Metoder og teknikker
Her er nogle af de metoder og teknikker inden for psykoterapi og coaching, der kan indgå i et forløb:
Samtale teknikker:
Dialog og analytisk samtale (med afsæt i biopsykologisk analyse).
Kognitiv terapi, narrativ terapi og metakognitiv terapi.
Dybdepsykologisk og fokusering.
Psykodynamiske teknikker:
Mindfulness, gestalt, klinisk og oplevelsesorienteret.
Kropsdynamiske teknikker:
Bioenergetik, åndedrætsterapi og bodyfulness.
Evidensbaseret tilgang
Alle teknikker er anerkendte med dokumenteret effekt på konkrete problemstillinger. Fx er metakognitiv terapi meget udbredt og effektiv til behandling af stress og tankemylder, og bioenergetik og bodyfulness rummer effektive teknikker til forløsning af spændinger og traumer.
Teknikkerne bruges ud fra en biopsykologisk forståelse af den måde, vi hver især fungerer på, som bygger på samspillet mellem vores medfødte egenskaber (biologisk arv) og tillærte (social arv) egenskaber.
Forskelle på en psykolog, psykiater, psykoterapeut og coach
Det kan være svært at vælge, hvem der er den rette at søge hjælp hos. Er det en psykolog, psykiater, psykoterapeut, coach eller alternativ behandler?
Her kan du helt overordnet se, hvad forskellene er på psykolog, psykiater, psykoterapeut og coach.
Psykolog
Psykologer har en teoretisk 5-årig uddannelse på universitetet og kan herefter være uddannet videre inden for forskellige retninger. En autoriseret psykolog har en 2-årig praktisk efteruddannelse med supervision. Det er frivilligt og dermed ikke en betingelse for at udøve sin praksis i Danmark. ”Psykolog” er en beskyttet titel, og psykologer må stille kliniske diagnoser.
Psykiater
For at blive psykiater skal man først være uddannet læge, hvilket tager ca. 6 år. Herefter tager lægen en specialuddannelse i psykiatri, som gør, at psykiateren må ordinere medicin til klienterne. Mange psykiatere tager endnu en efteruddannelse i psykoterapi og kan derefter både give samtaler og medicin. Psykiater er en beskyttet titel.
Psykoterapeut
En psykoterapeut har under sin uddannelse gennemgået egenterapi og personlig udvikling. Psykoterapeuter har typisk en 4-årig privat uddannelse, der rummer praktisk erfaring med en række forskellige teknikker under supervision. Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Psykoterapeuter, der er medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter eller Dansk Psykoterapeutforening, lever op til en række kvalitetskriterier med hensyn til uddannelse og erhvervserfaring og er forpligtet til at efterleve et sæt af etiske regler.
Coach
Uddannelsen til coach er ikke statsanerkendt i Danmark. En coachuddannelse kan tage alt fra en uge til 2 år. Coaching stammer fra sportens verden og handler grundlæggende om at få støtte til at nå bestemte mål. Coaching består af en række spørgeteknikker og -metoder, der bruges på en sådan måde, at du selv finder ud af, hvad du kan gøre for at løse problemet.
“At være empatisk er at se verden gennem øjnene af den anden person, ikke se din verden reflekteret i deres øjne”
Sådan kan samtalerne foregå
I klinikken i Holbæk
Samtalerne foregår i klinikken i Holbæk på Smedelundsgade 22A, 1. th.
Online
Samtalerne foregår via din computer, tablet eller telefon - hvor det passer dig.
Walk and Talk
Samtalerne foregår, mens vi går en tur fx ved fjorden i Holbæk.
Samtalerne kan foregå fysisk i den hyggelige klinik i Holbæk eller online. Booker du en online samtale, vil du modtage en særskilt mail med et link til mødet.
Samtalerne kan også foregå, mens vi går en tur. Derved udnyttes den friske luft, bevægelsen og naturen i processen. Det kan være en mere behagelig og effektiv terapiform, hvis du fx har stress eller uro i kroppen.