Personlig udvikling
Vil du styrke dit personlige lederskab?Ønsker du at forandre noget i dit liv, indebærer det i høj grad at lære dig selv bedre at kende og blive klogere på, hvad der egentligt driver dig – eller holder dig tilbage.
Personlig udvikling en forandringsproces, hvor du med nysgerrighed og motivation for forandring, går på opdagelse i, hvad der har formet dig hidtil, og hvad du gerne vil kunne fremover.
I et forløb hos mig vil du blive bevidst om, hvordan du har lært at tænke og føle, som du gør, og hvordan det påvirker din hverdag. Desuden vil du blive støttet i selv at definere, hvad du ønsker anderledes og få inspiration til, hvordan du kan skabe den forandring.
Et forløb i personlig udvikling giver dig både konkrete værktøjer, som du kan omsætte til handling med det samme, samt mulighed for mere eksistentielle overvejelser og refleksioner. Det er spændende, udfordrende og udviklende – og har du modet til at træne ny adfærd, så vil du udvikle stærke kompetencer i personligt lederskab.
Vil du øge din livskvalitet og styrke dit personlige lederskab? Book en afklarende, gratis forsamtale.
Sådan kan samtalerne foregå
I klinikken i Holbæk
Samtalerne foregår i klinikken i Holbæk på Smedelundsgade 22A, 1. th.
Online
Samtalerne foregår via din computer, tablet eller telefon - hvor det passer dig.
Walk and Talk
Samtalerne foregår, mens vi går en tur fx ved fjorden i Holbæk.
Samtalerne kan foregå fysisk i den hyggelige klinik i Holbæk eller online. Booker du en online samtale, vil du modtage en særskilt mail med et link til mødet.
Samtalerne kan også foregå, mens vi går en tur. Derved udnyttes den friske luft, bevægelsen og naturen i processen. Det kan være en mere behagelig og effektiv terapiform, hvis du fx har stress eller uro i kroppen.