Klimaangst kort fortalt
Klimangst er et fænomen, der bliver mere og mere udbredt, især blandt unge. De fleste kender til at bekymre sig, når vi hører nyheder om klimakatastrofer fra hele verden. Det kan udover angst vække følelser som vrede og afmagt, skyld, nedtrykthed og håbløshed.
For nogle udvikler bekymringerne sig til decideret angst. Har du klimaangst, er du så bekymret og bange for klimaforandringer, at det overtager din fokus i hverdagen. Du kan bruge flere timer dagligt på at bekymre dig om klimaet, og måske bruger du lang tid på at undersøge, læse og tale om emnet.
Der kan være stor forskel på graden af klimaangst, men det er generelt kendetegnet ved, at angsten påvirker dine tanker, opmærksomhed og adfærd, og det kan føles så pinefuldt, at det går ud over din livskvalitet.
Hvordan opstår klimaangst?
Der kan være forskellige grunde til at udvikle klimaangst. Nogle har et medfødt alarmberedskab, som hurtigere bliver vakt end andres, og det kan gøre én sårbar for at udvikle angst. Andre har haft utrygge opvækstvilkår eller står i svære livsomstændigheder, som kan øge risikoen for at udvikle angst.
Den negative mediedækning af klimaforandringer med dystre fremtidsudsigter og billeder af katastrofer fra hele verden spiller også en vigtig rolle. Er du udsat for mange negative informationer og billeder på nethinden af oversvømmelser, skovbrande og andre ekstreme, ødelæggende vejrfænomener, vil det forstærke risikoen for at udvikle klimaangst. Og har du samtidigt enten medfødt eller tilegnet forhøjet angstniveau, er betingelserne til stede for at udvikle klimaangst.
Hvad kan jeg gøre?
Hvis klimaangst er blevet en del af din hverdag, kan jeg anbefale dig følgende:
- Slip bekymringstankerne
Hvis du har tendens til at bekymre dig meget om klimaet, kan det virke meget nemmere sagt end gjort at lade bekymringerne være. Måske føler du, at dine bekymringer er uden for din kontrol? Her er et godt råd ikke at forsøge at kontrollere dine tanker – det er uden for vores kontrol, hvad der dukker op af tanker og hvor ofte. Så det vil du ikke lykkes med. Prøv derimod at tage mere kontrol over din opmærksomhed.
Prøv at betragte dine tanker som toge, der kommer kørende ind på en perron. Vi har tusindvis af tanker hver dag, som kommer og går. Når bekymringstoget med klimaangst kommer kørende, behøver du faktisk ikke stige ombord og gå i dialog med alle passagererne. Få øje på toget og accepter, at det kom forbi dig, men vend opmærksomheden tilbage til nuet, og det du var i gang med.
Hvis det er svært at slippe en tanke, der synes vigtig, kan det måske hjælpe at tænke: ”Det var godt nok en vigtig tanke, så den tænker jeg på fx kl. 17-17.30”. Så har du accepteret tanken, så den ikke bliver ved at køre i ring, og du kan bedre koncentrere dig om det, du er i gang med. Du får mulighed for at prioritere andre tanker og fokusere på handlinger, der kan bidrage til at øge din livskvalitet og skabe balance.
Når der er bedre balance i tankerne, vil du også få større klarhed og overskud til at handle hensigtsmæssigt og ansvarligt over for både dig selv og klimaet.
- Tag ansvar
Hvis vi tænker, at noget er håbløst og ikke kan løses, kan det føre til apati og modløshed. Det nytter jo alligevel ikke noget, så hvorfor prøve? Rammes vi af håbløshed, kan det øge angsten og gøre os handlingslammede, hvilket gør det uoverskueligt at tage udfordringerne med klimaforandringer op. Omvendt hvis vi lukker øjnene for de reelle udfordringer, der er og blot ignorerer faresignaler – ja, så vokser problemerne sig blot større.
Det er en balancegang. Vi er nødt til at rumme en vis realisme og tage de svære fakta ind. Vi skal ikke fornægte de farer, der lurer fra klimaforandringerne. Men heller ikke puste dem op og gøre dem større. Vi skal forsøge at være realistiske – altså et sted mellem at være pessimistiske og positive, og så handle på det.
Vi voksne har et ansvar for at finde på løsninger på klimaforandringer og få tingene til at ske. Der skal tages beslutninger i vores samfund til gavn for vores klode, og vi må som samfund forpligte os på løsninger, som skuer fremad. Vi skal vise handling og samtidig indgyde håb hos børn og unge.
Du kan som enkeltperson ikke skabe de store forandringer alene, og sådan er det med de fleste ting. Men du kan tage ansvar og handle på de ting, du selv har indflydelse på.
Når du tager ansvar og gør, hvad du selv har mulighed for – og overskud til – så vil du også få det bedre. Det er hver lille handling, du gennemfører, der skaber forandring både for dig selv og for klimaet. Det kan fx give dig en følelse af god samvittighed og samtidigt bidrage til et bedre klima hver gang, du tager cyklen i stedet for bilen og spiser kikærter i stedet for bøf. Det kan være godt at huske på, at du ikke kan ændre på andres adfærd, men du kan ændre din egen, hvordan det er inde i dig selv, og du kan vise et godt eksempel.
- Opsøg og del de gode nyheder
Prøv at søge på positive klimatiltag på nettet. Du vil kunne finde en del brugbar information. Information, som let drukner i nyheder af katastrofer, der ofte bliver prioriteret i vores nyhedsstrøm. Dels fordi vi mennesker giver skræmmende nyheder mere opmærksomhed end de positive nyheder. Det ligger indkodet i vores dna for at sikre vores overlevelse. Men også fordi medier skal skabe eget levebrød, og nyheder om katastrofer giver bare flere ”kliks” og seere.
Her gælder det om at kunne se det fulde billede. Hvis du udelukkende forstår verden ud fra konfliktfyldte mediefortællinger, så tillader du kun dig selv en del af virkelighedens verdensbillede.
Du kan bidrage til et øget fokus på de positive klimatiltag ved at opsøge og dele de gode nyheder. Medierne har et ansvar for også at fokusere på det positive, men vi som brugere har også et ansvar for at søge og dele de gode nyheder. Du kan bidrage til, at alle de klimaforbedringer, der bliver arbejdet på og lykkes, kommer frem i lyset, så debatten bliver mere nuanceret.
Det kan skabe håb, yderligere drivkraft og nye initiativer.
- Søg støtte
Har du forsøgt ovenstående tiltag, og er du fastlåst i klimaangsten, kan du have brug for professionel hjælp til at håndtere den. Der er forskellige muligheder for at få hjælp. Du kan typisk få hjælp til akut håndtering og symptombehandling via lægen og sundhedssystemet, og det kan være nødvendigt, hvis du er ramt af alvorlig angst.
Hvis du ønsker at finde ind til de dybere årsager til din angst og arbejde på varige forbedringer af din livskvalitet, kan jeg anbefale et terapiforløb hos en psykoterapeut (eller en psykolog videreuddannet inden for psykoterapi). Varigheden af et forløb vil afhænge af din situation, men du kan forvente at opleve mærkbare resultater allerede inden for få uger.